Endelig! Nu har Audi præsenteret deres vilde SUV

Konceptet bliver til en produktionsbil allerede næste år

Fem meter lang. Det er en stor bil, der er tale om. Foto: PR
Fem meter lang. Det er en stor bil, der er tale om. Foto: PR

Den har længe været undervejs, og der er allerede blevet skrevet en del om den. Men nu har Audi endelig valgt at præsentere deres nye SUV-koncept, Q8. Konceptet forener den stadigt mere populære SUV med detaljer fra den velkendte coupé, og er endnu en gren på Q-seriens stamtræ.

Q-serien er blevet udvidet en del sidste år, eftersom SUV'en er steget kraftigt i popularitet, og ligesom resten af serien, så er der god plads i Q8, som endda ligger i den gigantiske ende af familien.

Den kommer til at være over fem meter lang og have en akselafstand på cirka tre meter, så der skulle være masser af plads til den køber, som har både tegnebogen og behovet til den gigantiske bil.

Det vides endnu ikke, hvor meget produktionsbilen kommer til at koste, men den bliver nok ikke billig. Foto: PR
Det vides endnu ikke, hvor meget produktionsbilen kommer til at koste, men den bliver nok ikke billig. Foto: PR
 

Det nye koncept bliver til en produktionsbil i 2018, så vi kan godt regne med, at dette ikke er endnu af de koncepter, der aldrig bliver til mere end bare det.

- Q8 concept er en Audi i absolut topform. Den demonstrerer styrkerne ved vores mærke, både når det gælder teknologi og design, og giver et fingerpeg om en fremtidig luksusklasse-SUV i serieproduktion, lyder det ifølge Bilmagasinet fra Audi AG's øverste chef for salg og marketing, Dietmar Voggenreiter.

Der skulle være god plads på både for og bagsæder. Foto: PR
Der skulle være god plads på både for og bagsæder. Foto: PR

Se også: Tesla klar med elektrisk racerbil

449 heste
Det er en plug-in-hybrid, og de to motorer kommer tilsammen til at mønstre 449 hestekræfter. Dette kan få Q8 til at accelerere fra nul til 100 kilometer i timen på bare 5,4 sekunder, hvilket er en hæderlig tid for en så stor bil. Den får en tophastighed på 250 kilometer i timen. Den elektriske rækkevidde er på 60 kilometer.

Det bliver spændende at se, hvor meget af dette, som produktionsbilen også vil være i stand til. Men baseret på den korte tid, som Audi har til at få den produceret, så kommer den nok til at ligne sin storebror en del.

Se også: Vi går glip af ny bil: Opel foretrækker Norge før Danmark

Konceptets to motorer yder i alt 449 hestekræfter. Foto: PR
Konceptets to motorer yder i alt 449 hestekræfter. Foto: PR
 

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen