Er det også din metode? Sådan prøver danskerne at spare på biludgifterne

Vi går især efter at tanke på bestemte tidspunkter og billig forsikring

Vi tanker taktisk og forsøger at få forsikringen ned i pris, når vi kigger på, hvordan vi kan spare på biludgifterne. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Vi tanker taktisk og forsøger at få forsikringen ned i pris, når vi kigger på, hvordan vi kan spare på biludgifterne. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Alle bilejere ved, at der er tunge økonomiske udskrivninger forbundet med at have glæden ved en bil.

Der skal blandt andet betales ejerafgift, forsikring, brændstof og parkering, hvis man bor et sted, hvor det er nødvendigt.

Bilbasen har fået foretaget en ny undersøgelse, hvor de har spurgt de danske husstande om, hvordan de forsøger at spare på biludgifterne.

I undersøgelsen svarer 61 procent af husstandene, at de forsøger at tanke taktisk og på bestemte tidspunkter, hvor de ved, at benzinen er billigst.

Dermed er det den punkt, som flest angiver som en metode til at spare på udgifterne.

- Danskerne er skolet i at spare mest muligt på bilbudgettet, fordi bilen er så dyr at eje eller at lease, og derfor går man ofte efter den billigste forsikring, siger Jan Lang, markedsanalytiker i Bilbasen.

- Af samme årsag tanker vi, når brændstof er billigst, og vasker, når der er tilbud på bilvasken, siger han.

I undersøgelsen svarer 49 procent af danskerne, at de bevidst går efter en billig forsikring for at spare på biludgifterne.

Vigtigt for især de unge
For den typiske bilejer er bilforsikringen ikke den største udgiftspost, men de nye og yngre bilejere gør klogt i at undersøge forskellige selskaber, inden de tegner bilforsikring, lyder rådene.

- Omkostningerne til forsikring udgør en mindre del af bilbudgettet set i forhold til selve driften, afskrivningerne og finansieringen, siger Jan Lang.

- Men for de yngre bilkøbere kan der være store omkostninger forbundet med at få bilen forsikret, så de kan med fordel undersøge markedet grundigt, inden de vælger forsikringsselskab, siger han.

I undersøgelsen angiver 64 procent af de unge mellem 18 og 29 år, at det vigtigste for dem i forbindelse med bilkøb er, at deres bil er billig at forsikre og har en lav ejerafgift.

Biler - 8. aug. 2017 - kl. 21:00 Her brager fuld bilist ind i politibetjent

Sådan forsøger vi at spare
I undersøgelsen er husstandene blevet spurgt, hvordan de forsøger at spare på udgifterne for deres bil eller biler.

Her er, hvad de svarer:

61 procent tanker på bestemte tidspunkter af ugen, hvor benzinen/diesel som regel er billig

49 procent går efter at have en billig forsikring

46 procent kører stille og roligt for at køre langt på literen

33 procent bruger et billigt værksted

13 procent reparerer selv bilen

9 procent kører sammen med andre i egen eller de andres bil

Kilde: YouGov-undersøgelse foretaget for Bilbasen

Hvad er vigtigst for dig, når du skal spare på biludgifterne?

Biler - 9. aug. 2017 - kl. 21:22 Smart teknik skulle gøre vejarbejdet nemmere: Nu skal nylagt asfalt lægges om - igen

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen