FDM frygter dårligere biler: Sig nej til opdatering

Bilister bør vente med at tage imod tilbud fra bilproducenter, der lover lavere Nox-udledning

Det kan være fristende at få sin motor opdateret med lovning om lavere Nox-udledning, men FDM advarer mod at gøre det. Foto: Carlos Osorio/AP
Det kan være fristende at få sin motor opdateret med lovning om lavere Nox-udledning, men FDM advarer mod at gøre det. Foto: Carlos Osorio/AP

Diesel-motorer er en upopulær størrelse i disse tider, og derfor har flere bilproducenter - blandt andre Daimler AG og Audi – meldt ud, at de vil tilbyde softwareopdateringer til dieselbiler for at mindske udledningen af kvælstofilter - såkaldt Nox.

Men tøv med at takke ja til opdateringen, lyder en opfordring nu fra FDM. Det skriver Ingeniøren.

Årsagen er, at der er tvivl om, hvorvidt opdateringerne faktisk kan gøre bilerne dårligere.

- Vi er i gang med at kontakte de importører, der har sagt, at de vil lave en opdatering. Det gør vi for at få en forsikring om, at fabrikanten vil løse problemet, hvis forbrugeren ender med en bil, der kører dårligere, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat ved FDM, til Ingeniøren.

Endnu ved FDM ikke, hvor mange danske bilejere der vil få et tilbud om en opdatering.

Overfor Ingeniøren understreger afdelingschefen, at det selvfølgelig i udgangspunktet er en god idé at nedskære Nox-udledningen, men at regningen for det ikke skal sendes til kunderne.

- Det er for billigt sluppet, hvis man siger 'vi skal nok fikse det her' og så bare sender aben videre til forbrugeren, som i øvrigt har købt en bil, der var helt lovlig, siger Torben Lund Kudsk.

Se også: Er det også din metode? Sådan prøver danskerne at spare på biludgifterne

Øge brændstofforbruget
Tidligere har FDM på deres hjemmeside skrevet om, hvordan blandt andet Renaults mulige motoropdatering kan være problematisk.

- FDM mener, der er stor sandsynlighed for, at opdateringen vil øge bilens brændstofforbrug og føre til en tilsodning af EGR-ventilen. Især det sidste er et velkendt problem. At det ikke også skulle forholde sig sådan med Renaults løsning, mangler vi at se dokumentation for, skriver FDM og slutter:

- Indtil vi har det, mener FDM ikke, man bør lade sin bil/motorstyring opdatere.

Biler - 10. aug. 2017 - kl. 22:34 - Frække abe! Familie får seksualundervisning serveret i safaripark

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen