Her er parkeringen du ikke kan fejle: Sådan undgår du buler

Parkeringen styres suverænt via din mobiltelefon, og du behøver ikke engang at sidde i din bil

Parkér din bil helt uden at sidde inde i den. Det er et reelt scenarie i Audis nye A8. Video: Audi

I den nye Audi A8, som den tyske gigant for nyligt præsenterede, er en af de mange højteknologiske features muligheden for, at din bil nogenlunde kan parkere sig selv, uden at du overhovedet behøver at sidde i bilen.

Som du kan se i videoen over artiklen, fungerer det sådan, at du skal bruge en speciel Audi-app på din telefon, og via den kan du så styre din A8'er ind og ud af eksempelvis garagen, p-båsen i parkeringskælderen eller lignende.

Biler - 5. okt. 2017 - kl. 20:15 Tåkrummende pinligt: Se parkering fra helvede

Systemet, som Audi kalder Audi AI, er faktisk også i stand til at parallelparkere helt af sig selv, hvis du ikke har mod på at prøve kræfter med den krævende udfordring.

- Chaufføren holder øje med manøvreringen, men behøver ikke at være ind i bilen - systemet kan startes ved brug af en smartphone, lyder det i pressematerialet fra Audi om parkeringshjælpen.

Biler - 9. okt. 2017 - kl. 22:06 Unge laver ond spøg med bilister: 'Hvad fanden har I gang i?'

Følge med på telefonen
Faktisk styrer Audien helt af sig selv - det eneste, du skal gøre, er at holde en bestemt knap inde i Audis egen app, og så parkerer bilen af sig selv.

- I displayet kan chaufføren se livebilleder fra bilens kameraer, som filmer omgivelserne, lyder det i pressematerialet.

Tyskerne lover, at A8'eren selv er i stand til at vurdere, om der er plads i en garage, hvis din garage er knap så steril som den i videoen over artiklen.

- I garagen kan A8 køre meget tæt på vægge og forhindringer som eksempelvis cykler - og A8 vil afbryde parkeringen, hvis der ikke er plads nok til bilen, lover de.

Audi A8 kan parkere sig selv med en hastighed på op til seks kilometer i timen.

Se også: Overborgmester vil af med dieselbiler i hovedstaden: Nu skal de forbydes - eller ejerne straffes

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen