Legendarisk bilmærke vil med på hyperpopulær bølge

Italienske Ferrari spekulerer i at bygge en for dem noget ny biltype

En suv fra Ferrari er ikke længere så urealistisk et scenarie som tidligere. Foto: Lorenzo Marcinno
En suv fra Ferrari er ikke længere så urealistisk et scenarie som tidligere. Foto: Lorenzo Marcinno

- Det kommer nok til at ske, men det bliver på vores egen måde, lyder det fra Sergio Marchionne, direktør i Ferrari, ifølge Automotive News Europe.

Og hvad er det så, der kommer til at ske?

Ja, kort fortalt siger direktøren til mediet, at Ferrari højst sandsynligt vil hoppe med på suv-bølgen og bygge en firepersoners suv-lignende model.

Ferrari-entusiaster vil nok græmme sig ved tanken om, at Ferrari bygger andet end lave sportsvogne, men ifølge Marchionne er der plads i Ferraris modelrække til en sådan type bil.

Mange andre af de prestigefyldte bilmærker er allerede hoppet med på suv-bølgen.

Hvor Porsche eksempelvis var tidligt ude med Cayenne, er Bentley nu også hoppet med på bølgen med deres Bentayga, mens Lamborghini er på vej med en suv med navnet Urus. Desuden er Rolls-Royce og Aston Martin i planlægningsfasen af deres første suv-modeller.

Man skal nok ikke forvente, at Ferraris bud på en suv bliver en hardcore offroader, men mere en sportslig firepersoners model.

I hvert fald skriver Automotive News Europe, at Ferrari vil genopfinde suv-segmentet og citerer Marchionne for at sige, 'at man må skyde ham først', før Ferrari bygger suv'er, der ligner dem fra BMW, Bentley og Porsche.

Se også: Disse biler bliver mere og mere upopulære: Nu kan du gøre en god brugthandel

Flere Ferrarier
Det er endnu ikke endeligt besluttet i Ferraris ledelse, om de vil bygge en suv, men de overvejer det ifølge Automotive News Europe som et led i en større plan om at fordoble indtjeningen i år 2022.

Strategien sigter efter at løfte salget af solgte Ferrarier fra omkring 8.000 biler årligt til 10.000 biler årligt.

Hvad siger du? Burde Ferrari holde sig fra at bygge suv'er?

Se også: Familie ville købe vand til bilturen: Kørte forkert og endte med at blive skudt

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkidle
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen