Midt i forhandlinger om bilpriser: Danskerne køber færre biler

Bilsalget i august var lavere end samme måned sidste år

Bilsalget bremsede op i juli og august efter en lang periode med rekordhøje salgstal. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Bilsalget bremsede op i juli og august efter en lang periode med rekordhøje salgstal. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Efter en lang periode, hvor bilsalget kun er gået op, blev august lige som juli måned en nedgangsperiode for bilsalget herhjemme.

Nye tal fra DMR, Danmarks Statistik og AutoBranchen Danmark viser, at bilsalget i august i år endte på 15.343 stk., hvilket er knap 12 procent under bilsalget i august 2016.

Rygterne og det senere skatteudspil om registreringsafgiften har ikke givet udslag i salgstallene for august. Det skyldes, at en solgt bil først figurerer i registret et par uger efter salgsdatoen.

Salgstallene for august fortæller altså ikke noget om, hvorvidt den megen omtale af en mulig ændring af registreringsafgiften har haft effekt på salgstallene.

Alligevel opfordrer Autobranchen Danmark igen politikerne til at få fart på i de aktuelle forhandlinger om en fremtidig ændring af registreringsafgiften.

- Vi ved fra alle vores bilforhandlere, at salget af personbiler til private er gået fuldstændigt i stå. Det kan ikke ses på tallene endnu, men der er ingen tvivl om, at det vil komme, siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i Autobranchen Danmark.

- Vi opfordrer regeringen til at få afsluttet forhandlingerne om bilafgifter hurtigst muligt - men samtidig opfordrer vi også til, at der en gang for alle finder et opgør sted med den værdibaserede registreringsafgift, og omlægges til en teknisk afgift, som vil give sikrere og mere miljøvenlige biler til danskerne, siger hun.

Se også: Tidligere blev deres biler latterliggjort: Nu har bilmærke rundet milepæl

Stigning for hele året
Mens vi altså købte færre biler i august i år sammenlignet med salget i august sidste år, er det samlede bilsalg for 2017 højere end det for samme periode i 2016.

Bilsalget for perioden januar til august 2017 ligger på 153.866, hvilket er en stigning på godt 2 procent set i forhold til samme periode året før.

I august 2017 er det især de større biler, som sælges. MPVer og SUVer er steget i popularitet sammenlignet med august 2016.

I perioden januar til august 2017 er især bilsalget af øvre mellemklassebiler steget set i forhold til samme periode sidste år. Segmentet er steget med i alt 68 procent fra 2016 til 2017. MPVer og SUVer er også steget i popularitet. I perioden fra januar til august 2017 steg nyregistreringer for MPVer og SUVer med hhv. 25 og 17 procent. Mikrobiler har set et fald på knap 9 procent.

De mest solgte bilmodeller i august 2017 var Peugeot 208, Toyota Yaris og Toyota Aygo.

Se også: FDM efter snak om afgifter: Køb ikke bil lige nu

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen