Nu er finalefeltet fundet: Disse biler kan blive årets bil i Danmark

Sidst i november kåres Årets Bil i Danmark, og nu er de seks finalistbiler fundet

Her er finalefeltet på i alt seks biler, der skal dyste om at blive Årets Bil i Danmark 2018. Vinderen kåres 30. november. Foto: Christian Schacht
Her er finalefeltet på i alt seks biler, der skal dyste om at blive Årets Bil i Danmark 2018. Vinderen kåres 30. november. Foto: Christian Schacht

Hvilken ny bilmodel skal være Årets Bil i Danmark 2018?

Det får vi svaret på inden alt for længe.

Et stort felt på 31 biler er nu skåret ned til de seks biler, der skal kæmpe om den endelige titel som Årets Bil i Danmark 2018.

Danske motorjournalister, som er samlet i foreningen Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), har i over 50 år kåret den bedste nye bilmodel - Årets Bil.

I to dage har de 20 jurymedlemmer fra MKD prøvekørt de mange forskelligartede bilmodeller på de danske veje og på Jyllandsringen for at afgive hver fem stemmer til, hvilke biler de helst ville se i finalen.

På grund af stemmelighed blev de normale fem finalebiler udvidet til et finalefelt på seks biler.

I alfabetisk rækkefølge er finalebilerne Ford Fiesta, Honda Civic, Opel Insignia, Seat Arona, Volvo XC60 og VW Polo.

Et ganske alsidigt felt med alt fra mikrobiler som Fiesta og Polo over den kompakte suv Arona fra Seat til den mere luksuriøse suv Volvo XC60.

Biler - 11. okt. 2017 - kl. 10:14 Her er parkeringen du ikke kan fejle: Sådan undgår du buler

Europæisk præg
Som man også kan se på finalisterne, er det især de europæiske bilmærker, der dominerer finalefeltet.

Således er minibilen VW Polo, firmabilen Opel Insignia, den kompakte crossover Seat Arona og den mellemdyre suv Volvo XC60 alle fra europæiske bilproducenter, mens Japan er repræsenteret ved Honda Civic og USA ved Ford Fiesta.

Fem af finalisterne har nødbremse som standard - Ford Fiesta må leve uden.

Sidste år blev Peugeot 3008 kåret til Årets Bil i Danmark efter en smal sejr over Alfa Romeo Giulia.

Hvilken bil synes du, der skal vinde titlen som Årets Bil i Danmark 2018?

Se resultat

Hvilken bil synes du, der skal vinde titlen som Årets Bil i Danmark 2018?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Mens salget faldt: Disse biler storkøbte danskerne under forhandlinger om afgifter

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen