Nu skal tavlen vaskes ren: Så mange milliarder vil VW brænde af

Fremtiden er elektrisk, og VW vil føre an

VW har for nyligt vist konceptudgaven af den kommende fuld-elektriske moderne udgave af Folkevognsrugbrødet. Foto: VW
VW har for nyligt vist konceptudgaven af den kommende fuld-elektriske moderne udgave af Folkevognsrugbrødet. Foto: VW

Inden diesel-skandalen brød ud havde den tyske bilgigant Volkswagen ikke det helt store fokus på elektriske biler, men det har i den grad ændret sig.

Nu har VW på Frankfurt Motorshow meldt ud, at de vil satse massivt på elektrificering af bilparken.

Således vil de bruge intet mindre end 20 milliarder euro - eller hvad der svarer til 148 milliarder danske kroner - på at gøre bilindustrien mere elektrisk.

Ambitionerne er tårnhøje hos VW.

- Vi har fået beskeden, og vi vi levere. Dette er ikke en vag hensigtserklæring. Det er noget, vi forpligter os selv på, og som fra i dag bliver den målestok, vi måler vores præstationer med, lyder det fra Mathias Müller, formand i Volkswagens bestyrelse, i en pressemeddelse.

- Transformationen i vores branche er ustoppelig. Og vi vil føre an i den, siger han.

Biler - 9. sep. 2017 - kl. 21:38 Bilmærke genopstår efter 10 år: Lover bedre pålidelighed

80 elektriske biler i 2025
VW har allerede været ude at løfte sløret for nogle af modellerne, den elektriske satsning vil føre med sig.

Blandt andet har de offentliggjort, at de vil bygge en moderne fortolkning af det originale Folkevognsrugbrød. Den moderne udgave bliver en rent elektrisk bil.

Ambitionen hos VW er, at de i år 2025 vil have 80 elektriske eller elektrificerede biler i deres modelprogram. Tyskerne regner med, at 50 af de modeller vil være rene elbiler.

På Frankfurt Motorshow fortæller Volkswagen, at den klassiske forbrændingsmotor er en uundværlig del af omstillingen til elbiler, og at de ser forbrændingsmotoren som en bro til en elektrisk fremtid.

- Som det ser ud nu, vil vi tilbyde hele spektret af motorer - fra konventionelle til fuld-elektriske - for at muliggøre en bæredygtig og økonomisk overskuelig mobilitet. Vi lytter til fornuftens stemme, lyder det fra Mathias Müller.

Biler - 8. sep. 2017 - kl. 15:47 Nu vil tysk bilgigant gå Tesla i bedene: Så elektriske bliver vi

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen