Pas på! I denne uge jagter politiet disse færdselssyndere

Kontrollen foregår over hele Europa

I denne uge går politiet benhårdt efter to typer af forseelser i trafikken. Foto: /ritzau/Jens Dresling
I denne uge går politiet benhårdt efter to typer af forseelser i trafikken. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Fra mandag d. 11. september til søndag d. 17. september vil det danske politi særligt være opmærksomme på bilisters manglende brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel. Det oplyser politiet i en pressemeddelse.

Kontrollen indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde.

Statistikkerne fortæller, at det, foruden at det er ulovligt, kan være en rigtig dårlig idé at undlade at spænde sikkerhedsselen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er sikkerhedsselen det mest enkle og effektive sikkerhedsudstyr, der findes i biler.

Risikoen for at blive dræbt eller kvæstet halveres, når du klikker selen i.

Se også: Politiet savner respekt fra trafikanter efter øvelse: - Næste gang kører vi en fotovogn derud

Du kører i blinde
I Danmark er brugen af håndholdt  mobiltelefon bag rattet af en bil ulovligt. Hvis du bliver taget i at snakke i håndholdt mobil, sende en sms eller lignende, venter der en bøde på 1.500 kroner.

Hvis du kører 80 km/t og kigger ned på din telefon i fire sekunder, har du kørt 89 meter i blinde, hvorfor det altså er livsfarligt at kigge på sin mobil under kørsel.

Se også: Politiet stoppede Karla for at tale i mobil - men den lå i bagagerummet

Statistikkerne viser da også, at i en ud af tre trafikulykker er uopmærksomhed - som f.eks. at bruge mobilen bag rattet - en afgørende faktor.

Rigspolitiet har i færdselsstrategien frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af tre skærpede fokuspunkter, hvor blandt andet brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, er en medvirkende faktor til uopmærksomheden i trafikken.

Biler - 28. mar. 2017 - kl. 09:34 Sad med hånden ved øret: Fik bøde for at tale i håndholdt mobil

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen