Sne på bilruden kan koste kørekortet

Se her, hvor meget

Efter indslaget om sne kan du se den seneste udgave af vores program 'Solgt i en Fart'.
1/2
Næste »

I en tidligere undersøgelse her på eb.dk, indrømmede 96 ud af 100 læsere, at de har kørt afsted uden at rense ruderne for sne.

Og det er så farligt, at politiet kan frakende dig kørekortet, oplyser politiassistent Henrik Johansen fra København Politis færdselsafdeling til Ekstra Bladet.

- Jeg kørte selv i kø-kørsel i morges på vej på job og var mildest talt ikke imponeret over, hvor meget - eller lidt - energi mange af de modkørende bilister havde brugt på at børste deres biler fri for sne, fortæller Henrik Johansen til Ekstra Bladet.

Se også: Slut med kreditkort og knækkede isskrabere: Her er den bedste måde at skrabe forruden

Bøden for at køre med snedækkede ruder er 1000 kr. og hvis halvdelen af forruden er dækket af is, dug, sne eller andet, mister du kørekortet.

Loven siger, at du skal kunne se ud af forruden - og forruden er altså ikke hele forruden, men den del, som viskerne dækker, når de visker.

Der er ingen krav til udsyn i det område, som viskerne ikke dækker.

Der kan dog være forskel på hvordan de enkelte politikredse fortolker reglerne. Nogle steder vil du blive tiltalt, hvis din bagrude er dækket af sne - også selvom du har udsyn bagud via sidespejlene, erfarer Ekstra Bladet fra læsere.

Indholdet er produceret i samarbejde med Bilbasen, Q8 og Turtle.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen