Stemmer i med DF: Skadede biler skal ikke skrottes

Flere skadede biler frem for skrottede giver flere jobs, lyder det.

Hæves reparationsgrænsen ikke, vil det koste jobs hos autolakerere, lyder det fra Autobranchen Danmark og DF. Foto: Kristian Linnemann/arkiv
Hæves reparationsgrænsen ikke, vil det koste jobs hos autolakerere, lyder det fra Autobranchen Danmark og DF. Foto: Kristian Linnemann/arkiv

Under forhandlingerne om at sænke eller omlægge registreringsafgiften på biler, skal politikerne huske at have reparationsgrænsen med i regnestykket. Det mener både Autobranchen Danmark og Dansk Folkeparti.

Reparationsgrænsen ligger i dag på 65 procent, og det vil sige, at biler, der er skadet, hvor det vil kræve reparationer for 65 procent af bilens skønnede værdi, bliver skrottet i stedet for at blive repareret.

Dansk Folkeparti vil ifølge DR have hævet grænsen til 75 procent.

- Det er godt for miljøet, det er godt for brugerne af bilerne, og det er selvfølgelig også godt for beskæftigelsen, siger René Christensen, DF's finansordfører, til DR.

- Det betyder faktisk, at rigtig mange biler, som kun er to-tre år gamle, har en rigtig god brugsværdi. Gode biler køres på lossepladsen i dag, og det synes vi er rigtig ærgerligt, siger Réne Christensen.

Se også: Midt i forhandlinger om bilpriser: Danskerne køber færre biler

Autobranchen: Dramatiske konsekvenser
Risikoen, hvis ikke reparationsgrænsen tænkes med ind i forhandlingerne, er ifølge Autobranchen Danmark, at værkstederne mister en betydelig mængde arbejde, job og lærepladser.

- Vi er bange for, at politikerne glemmer reparationsgrænsen i deres iver efter at sænke registreringsafgiften. Det kan i givet fald få dramatiske konsekvenser på værkstederne, der kommer til at afskedige faglærte og skære ned i deres uddannelsespladser til de unge, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Hos Autobranchen Danmark ser man hellere, at udgangspunktet er, at en bil bliver repareret, hvis det kan forsvares i forhold til sikkerheden.

Da politikerne for to år siden sænkede registreringsafgiften fra 180 til 150 procent betød det i virkeligheden et fald i reparationsgrænsen på cirka 6 procent for en familiebil i 300.000-kroners klassen.

- Det er især karrosserifaget og autolakererne, der vil blive hårdt ramt, hvis politikerne undlader at hæve eller helst helt afskaffer reparationsgrænsen. Det er to fag, som tager mange lærlinge,

og derfor er det vigtigt at politikerne har øje for den sammenhæng, der er mellem registreringsafgiften og reparationsgrænsen, siger Gitte Seeberg.

Se også: FDM efter snak om afgifter: Køb ikke bil lige nu

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen