Tesla hjemkalder 53.000 biler på grund af bremseproblem

Mulige problemer med den elektriske håndbremse har fået bilproducenten Tesla til at tilbagekalde 53.000 biler

00:51
Fejlen betyder ikke, at håndbremsen risikerer at svigte, forsikrer Tesla. Faktisk råder bilerne over en autopilot, der forudser uheld og klodser bremsen i, hvis ikke føreren når det, som en ejers video her viser.

Bilproducenten Tesla tilbagekalder 53.000 biler på grund af potentielle problemer med den elektriske håndbremse i nogle af producentens Model X- og Model S-modeller. Det skriver Tesla på sin hjemmeside.

Producenten af de eksklusive elbiler mener ikke selv, at problemet nogensinde vil kunne give sikkerhedsmæssige problemer eller forårsage ulykker.

Alligevel tilbagekalder Tesla altså bilerne for en sikkerheds skyld.

Problemet er forårsaget af en fejl i et af bilernes gear. Den fejl kan betyde, at håndbremsen ikke kan deaktiveres, og at bilen derfor ikke kan bevæge sig.

Fejlen betyder dog ikke, at håndbremsen risikerer at svigte, lyder det fra bilproducenten.

Biler - 1. jan. 2017 - kl. 15:05 Utrolig autopilot: Ser uheldet før det sker

Efter nyheden om Teslas tilbagekaldelse er firmaets aktieværdi faldet med 1,3 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er uvist, om danske Tesla-ejere er ramt af tilbagekaldelsen, men der er tale om en tilbagekaldelse på globalt plan.

De modeller, der kan være ramt af problemet, er Model X- og Model S-modeller, der er bygget i perioden mellem februar og oktober 2016.

Tesla giver direkte besked bilejere, der kan være ramt af problemet.

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen