Tesla tager imod reklametip fra 10-årig

Teslas direktør Elon Musk har taget imod godt råd fra pige fra femte klasse

Elon Musk  tog et reklametip fra en 10-årig pige, hvis far havde postet et brev på Twitter. Foto: Marcio Jose Sanchez
Elon Musk tog et reklametip fra en 10-årig pige, hvis far havde postet et brev på Twitter. Foto: Marcio Jose Sanchez

Den 1. marts skrev den bare 10-årige Bria et brev til Teslas direktør, Elon Musk.

I forbindelse med et skoleprojekt havde hun nemlig fået en god ide.

For den lille pige havde undret sig over, hvorfor Tesla, der er kendt for at lave luksuriøse elbiler, ikke laver klassiske bilreklamer, som de fleste andre bilfabrikanter gør.

Hjemmeproduceret reklame
Men det er typisk en dyr affære for bilproducenterne at producere de store flotte reklamer, men det er her, Bria har fået en god ide.

I et åbent brev til Teslas direktør Elon Musk skriver hun:

- Jeg har lagt mærke til, at Tesla ikke reklamerer, men mange mennesker laver hjemmelavede reklamer for Tesla, og mange af dem er rigtig gode. De ser professionelle ud og er underholdende. Så jeg synes, I skal lave en konkurrence om, hvem der kan lave den bedste Tesla-reklame, og vinderen får sin reklamefilm vist, skriver den 10-årige, der har underskrevet sig som den 'grønne' fan, der forresten vil blive rigtig glad for en Tesla T-shirt.

Hun foreslår desuden, at vinderen eventuelt kunne vinde et års gratis opladning eller en af Teslas Model 3 Easter Egg-biler.

Bria skriver desuden, at hun planlægger at blive politiker, når hun bliver stor, ligesom hun håber, at hun kommer til at køre i en Tesla.

Se også: Nu kan motorvejsreklamer forfølge dig

Postet på Twitter
Bare i det tilfælde, at brevet skulle blive væk i posten, postede Brias far, der desuden selv arbejder som bilskribent, hendes brev på Twitter.

Og det har givet pote, Elon Musk tweetede straks tilbage:

- Tak for det dejlige brev. Det lyder som en god ide. Vi gør det!

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen