Ung kvinde slap væk fra kidnappere: De kunne ikke køre med kobling

En tyve-årig kvinde slap med nød og næppe væk fra sine bortførere, der truede med at voldtage hende, fordi de ikke kunne finde ud af at køre med manuelt gear

Snarrådige og modige Jordan Dinsmore kunne modsat sine kidnappere køre med manuelt gear. Foto: Facebook
Snarrådige og modige Jordan Dinsmore kunne modsat sine kidnappere køre med manuelt gear. Foto: Facebook

Den tyve-årige amerikanske college-studerende Jordan Dinsmore kan være taknemmelig for, at de fleste amerikanere kører med automatgear.

Det var nemlig dette, som gjorde, at hun formåede at flygte fra tre bortførere, som truede med at voldtage og skyde den unge kvinde. Det skriver flere amerikanske medier – heriblandt New York Post og The State.

Jordan Dinsmore, som studerer på Midlands Technical College i Columbia, South Carolina, forlod sidste onsdag sit abejde på Buffalo Wild Wings-restauranten ved frokost tid (lokal tid), men da hun ankom på parkeringspladsen ved sit hjem, skubbede tre unge mænd hende aggressivt ned på jorden, mens de med en pistol truede med at slå hende ihjel, hvis hun fotsatte med at skrige.

Stjal hendes penge
De tre mænd, der var iført mørkt tøj, tvang derefter den unge kvinde tilbage ind på bagsædet af hendes bil, hvor de dog hurtigt opdagede, at den ikke havde automatgear, hvilket fik den ene mand til at tage benene på nakken.

De to andre tvang i stedet Jordan Dinsmore om på førersædet, hvorefter de krævede, at hun skulle køre dem til den nærmeste hæveautomat.

Da hun parkede ved automaten, hævede hun 300 dollar - knap 2.000 kroner danske kroner – og satte sig tilbage i bilen, hvor hun med vilje undlod at spænde sikkerhedsselen, skriver New York Post.

- Jeg tænkte, at jeg på en eller anden måde blev nødt til at slippe væk. Kan jeg køre galt? Nej, for det ville måske bare slå mig bevidsløs, men ikke dem. Kan jeg køre ind til siden eller noget? Jeg vidste bare, jeg skulle væk fra dem, fortæller den 20-årige, modige kvinde til The State.

Se også: Vejvrede fører igen til smadret rude: Mand tæsker løs på bybus

Skulle voldtages
Efter besøget ved hæveautomaten fortalte en af mændene, at Jordan Dinsmore skulle køre hjem til et af hans familiemedlemmers hus, hvor hun skulle have sex med en af hans venner, og det fik Jordan til at beslutte sig for, at hun nu blev nødt til at handle hurtigt.

Da hun blev bedt om at svinge til højre, fortsatte hun derfor i stedet ligeud, satte bilen i frigear og hoppede ud af bilen, som kørte omkring 56 km/t.

Politiet i Richland County, som efterfølgende har givet den unge kvinde kælenavnet 'James Bond', fortæller ifølge New York Post, at de har arresteret to 15-årige drenge og en 17-årig dreng, som angiveligt står bag den uhyggelige kidnapning samt seks andre røverier i området, hvoraf to involverede kidnapning.

På trods af den skræmmende hændelse er Jordan Dinsmore dog ved godt mod:

- Jeg vil køre med manuelt gear resten af mit liv, siger hun til The State.

Se også: Politiet løslod ihærdig biltyv: Få timer senere var han i gang igen

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen