Verdens hurtigste bil kører på el

Ny konge af legendarisk racerbane er elektrisk

02:30
Se Nio EP9 under en anden rekordkørsel sidste år i denne video. Video: Nio

Fejden om at være Nürburgring Nordscleifes hurtigste gadebil er nu rykket ind i en ny tidsalder.

Torsdag blev den tidligere rekordindehaver af hurtigste lovlige gadebil rundt på Det Grønne Helvede, som racerbanen kaldes, Radical SR8LM sendt ned i hierarkiet, da en elektrisk superbil kørte de over 20 kilometer i tiden 6 minutter og 45.9 sekunder.

Det er 2.1 sekunder hurtigere end Radicalen, og dermed er NIO EP9, som den elektriske bil er døbt, den hurtigste gadebil til at klare Nordscleifes mange strabadser.

- Det er en fantastiske bedrift for NIO. Jeg er meget stolt af teamet, som har arbejdet utrætteligt for at opnå det her, siger Gerry Hughes fra NIO ifølge CNN.

Biler - 12. maj. 2017 - kl. 14:34 Her kører hun cyklist ned med vilje: Nu har hun fået sin straf

Lynhurtig sag
EP9 er, som tiden også viser, en lynhurtig bil, som takket være 1.342 hestekræfter kan accellere fra 0 til 200 kilometer i timen på 7.1 sekunder.

Firmaet har faktisk forsøgt at slå rekorden ved en tidligere lejlighed i oktober sidste år.

Her kørte EP9 19.22 sekunder langsommere end i torsdags.

Det skyldes, at vejrforholdene i oktober var væsentligt dårligere end i torsdag, hvor rekorden blev sat. 

Tiden på 6 minutter og 45.9 sekunder er imponerende 35.73 sekunder hurtigere end den hurtigste Ferrari og 47 sekunder hurtigere end den svenske superbil Koenigsegg CCX.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rekordtiden på 6 minutter og 45.9 sekunder er 2.1 sekunder hurtigere end den tidligere rekordindehaver. Foto: PR
Rekordtiden på 6 minutter og 45.9 sekunder er 2.1 sekunder hurtigere end den tidligere rekordindehaver. Foto: PR

EP9 har fire elektriske motorer, og det er planen, at der nu skal produceres et begrænset antal biler. Prisen bliver i omegnen af 10 millioner danske kroner uden afgifter og den slags.

5 hurtigste Nürburgring omgangstider:
1. NIO EP9 (6.45.90)

2. Radical SR8LM (6.48.00)

3. Lamborghini Huracan Performante (6.52.01)

4. Radical SR8 (6.56.08)

5. Porsche 918 Spyder (6.57.00)

Kilde: CNN

Se også: Ung mand ville give en gave til sin mor: Blev i stedet anholdt af politiet

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen