Droppede advokat-karrieren og lavede blowjob-robot

Brian Sloan har brugt flere hundredtusinde kroner og de sidste tre år af sit liv på at udvikle en såkaldt blowjob-robot - EKSTRA spørger ham, hvad han tænkte på

Brian Sloan har valgt en noget alternativ måde at bruge sin jura-uddannelse på. (Privatfoto)

De fleste nyuddanede jurister kaster sig med det samme frådende over deres nye metier - ikke mindst i USA, hvor retssystemet giver specielt advokater muligheder for at tjene enorme summer i salærer.

Men sådan var det ikke for Brian Sloan, da han for år tilbage, bestod sin afsluttende juraeksamen på Pennsylvania State University i det nordøstlige USA.

Tværtimod droppede han hurtigt advokat-karrieren og kastede sig i stedet over en branche, der må siges at være noget nær den diametrale modsætning - sexlegetøjs-industrien.

shutterstock_178169501 EKSTRA Sex og samliv Sådan bryder du hendes sexgrænser

- Det er meget få mennesker, der kan udfylde deres potentiale som advokater. Jeg så aldrig mig selv nå mine mål i den branche. Jeg havde brug for i det mindste at have muligheden for at blive den bedste til noget, forklarer han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- I denne branche føler jeg, at jeg er på vej mod at ramme toppen - før eller senere.

Det seneste og opsigtsvækkende skud på stammen, der skal hjælpe ham deropad stigen, er den såkaldte Autoblow 2 - en robot, der ifølge Brian Sloan ved hjælp af avanceret teknologi og naturtro materiale skal være i stand til at give et blowjob, der omtrentligt svarer til den ægte vare.

- Jeg har fået hjælp af alle mulige forskellige mennesker til at udvikle robotten. Blandt andet lægevidenskabelige ingeniører og en tidligere ansat i den amerikanske hær, der arbejdede med at fremstille militære robotter. Målet har været at lave en robot, der kunne give et blowjob, der svarer til virkeligheden, og der mener jeg næsten, vi er.

Hvordan virker den?

COLOURBOX5857882 EKSTRA Sex og samliv Gravide Nanna er til s/m

- Man stopper sin lubrikerede penis ned i en slags hylster, der er lavet af meget naturtro materialer. Hylsteret kommer man så ned i Autoblow 2, som man så tilslutter en stikkontakt. Ved hjælp af den robuste motor og to fjedre, gnubber den derefter din penis frem og tilbage i tre forskellige hastigheder.

- Når man så er færdig, hiver man hylsteret af og vasker det - man kan endda smide det i opvaskemaskinen, hvis man ikke vil have sæd på fingrene, og man i øvrigt er ok med, at der kommer sæd i opvaskemaskinen, forklarer Brian Sloan og slår op i et stort grin.

Det lyder alt sammen meget imponerende, men jeg bliver nødt til at spørge. Hvornår har du sidst fået et rigtigt blowjob?

- Haha.. Hvilken dag er det i dag, mandag? Så må det være to dage siden. Jeg fik et i lørdags.

Så det er ikke fordi, det er umuligt for dig at få almindelige blowjobs, at du har kastet dig over dette projekt?

- Nej, slet ikke. Jeg er en forretningsmand, og der er et marked for sexlegetøj. Desuden mener jeg ikke, at mænd vil undvære sexlegetøj, bare fordi de har en fast partner. Det er ligesom, hvis du står i en restaurant og kan vælge mellem bøffer eller fisk. Nogle dage har du lyst til bøf, andre dage har du lyst til fisk, forklarer Brian Sloan uden ellers at komme ind på, om, han mener, fisken er robotten eller den ægte vare.

shutterstock_131595518 EKSTRA Sex og samliv Arghhh: Har kun fået sex syv gange på seks år

Hvor mange timer har du brugt på personligt at 'teste' produktet?

- Haha.. Det er svært at gøre op i timer. Det går forbavsende hurtigt at nå sit klimaks, når man har den på. Omkring fire minutter er min erfaring. Så jeg har ikke helt tal på det. Men jeg har bedt flere af mine mandlige venner om at hjælpe mig med at teste, og det er gået fint. Dog har det været lidt mærkeligt, at spørge dem om, hvilke størrelse de havde brug for.

Nedenfor kan du se Brian Sloan præsentere sin robot. (artiklen fortsætter nedenfor)

Autoblow 2 Intro Video For Indiegogo Campaign from Letsgasm! on Vimeo.



Udover at have skudt hundredtusindvis af kroner af sin egne penge i projektet, har Brian Sloan også benyttet sig af såkaldt crowdfunding, altså at almindelige mennesker er faldet over hans projekt på nettet og har valgt at støtte med midler - en beslutning, som har vist sig at være særdeles indbringende. I skrivende stund har nysgerrige netbrugere således spyttet over 125.000 dollars i kassen - de fleste af dem mod et løfte om, at de vil være blandt de første til at få fingrene i det eksotiske aggregat.

- Kunderne har fået mulighed for at støtte projektet, der har været dyrt. Udover de 125.000 dollars - hvoraf en stor del af det er forudbestillinger - har jeg selv smidt over 100.000 dollars i projektet. Det har taget lang tid - over tre år - og det har været svært at finde fabrikker i Kina, der har erfaring i at fremstille robotter i denne type af materialer, forklarer Brian Sloan til Ekstra Bladet.

Autoblow 2 vil efter planen ryge i handlen i USA i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Prisen kommer i første omgang til at ligge på 150 dollars eller cirka 800 danske kroner. Senere - formentlig i foråret 2015 - vil robotten blive langet over disken i Europa.





(Pressefoto)

Hot lige nu

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:DavidAttardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen