Ansigter fra slaget om Mosul

I offensiven om at drive Islamisk Stat ud af den irakiske by Mosul kæmper en broget skare af irakere side om side i forskellige originale uniformer

I Irak kæmper en bred palet af irakere for at befri Mosul fra Islamisk Stat. Målet er at drive terrororganisationen ud af byen inden udgangen af 2016. Men Islamisk Stat har op mod 5000 krigere i byen, som har gravet tunneler, hyret spioner og placeret lureminer.

Operation Fatah, som slaget bliver kaldt, blev sat i gang af den irakiske regering i marts. Offensiven bliver ledet af to peshmerga-brigader, to divisioner af den irakiske hær, medlemmer af sunnimuslimske stammer, marinesoldater, rådgivere og militærfolk.

De irakiske soldater har ikke en ensartet uniform. Derfor bærer mange deres egen fortolkning af en passende beklædning i kampen mod Islamisk Stat.

En irakisk soldat bærer kun sin T-shirt og et sort-hvidt tørklæde uden nogen form for sikkerhedsvest, mens han stolt viser sit maskingevær frem – fremstillet i det gamle Sovjetunionen. En anden kurdisk peshmerga-kæmper har pakket sin riffel ind i farverne fra det kurdiske flag.

En måned inde i offensiven har adskillige soldater og civile mistet livet, og tusindvis af beboere er flygtet. Og selv om den irakiske hær har fået fodfæste i det østlige Mosul, så er kampen langtfra slut.

Fotograf Marko Drobnjakovic har portrætteret 11 irakiske soldater, der kæmper i slaget om Mosul.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

21. oktober: 35-årige Raad Muqdam al-Mosieh er fra Bagdad og er irakisk soldat. Iført sin gasmaske vogter han sin kontrolpost i udkanten af Qayara omkring 50 kilometer syd for Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic 21. oktober: 35-årige Raad Muqdam al-Mosieh er fra Bagdad og er irakisk soldat. Iført sin gasmaske vogter han sin kontrolpost i udkanten af Qayara omkring 50 kilometer syd for Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic   1. november: Bergam Kadhim er fra Najaf. Han er fra den irakiske specialstyrke og er fotograferet på gaden i Gogjali, der er en forstad til Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic 1. november: Bergam Kadhim er fra Najaf. Han er fra den irakiske specialstyrke og er fotograferet på gaden i Gogjali, der er en forstad til Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic
10. november: I byen Qayara er den kun 19-årige Abdelhakim Hamid portrætteret. Han er bevæbnet vagt. Foto: Marko Drobnjakovic 10. november: I byen Qayara er den kun 19-årige Abdelhakim Hamid portrætteret. Han er bevæbnet vagt. Foto: Marko Drobnjakovic
28. oktober: Den irakiske soldat Loay Mahdi fra Kirkuk er fotograferet ved basen i Qayara. Foto: Marko Drobnjakovic 28. oktober: Den irakiske soldat Loay Mahdi fra Kirkuk er fotograferet ved basen i Qayara. Foto: Marko Drobnjakovic
28. oktober: Dennis Marshall er senior-pilot i det amerikanske flyvevåben og er oprindeligt fra Memphis, Tennessee. Den 26-årige mand er portrætteret ved Qayara West Coalition-basen, der ligger 50 kilometer fra Mosul i Irak. Foto: Marko Drobnjakovic 28. oktober: Dennis Marshall er senior-pilot i det amerikanske flyvevåben og er oprindeligt fra Memphis, Tennessee. Den 26-årige mand er portrætteret ved Qayara West Coalition-basen, der ligger 50 kilometer fra Mosul i Irak. Foto: Marko Drobnjakovic
20. oktober: Den unavngivne kurdiske peshmerga-kriger er fotograferet i Narwaran, der ligger 20 kilometer nordøst for Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic 20. oktober: Den unavngivne kurdiske peshmerga-kriger er fotograferet i Narwaran, der ligger 20 kilometer nordøst for Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic
23. oktober: 20-årige Haidar Hussein fra Diwaniya er irakisk soldat og fotograferet i udkanten af Qayara. Foto: Marko Drobnjakovic 23. oktober: 20-årige Haidar Hussein fra Diwaniya er irakisk soldat og fotograferet i udkanten af Qayara. Foto: Marko Drobnjakovic
26. oktober: 27-årige Riyad Jaffar er en snigskytte fra det irakiske militær. Blandt mange andre kæmper han i slaget om Mosul, hvor han vogter en kontrolpost 50 kilometer syd for byen, der er besat af Islamisk Stat. Foto: Marko Drobnjakovic 26. oktober: 27-årige Riyad Jaffar er en snigskytte fra det irakiske militær. Blandt mange andre kæmper han i slaget om Mosul, hvor han vogter en kontrolpost 50 kilometer syd for byen, der er besat af Islamisk Stat. Foto: Marko Drobnjakovic
26. oktober: I sin primitive seng ses Alaa Hashid fra Shura i Irak. Den irakiske soldat er fotograferet ved en kontrolpost i Qayara, der ligger omkring 50 kilometer syd for Mosul, som Islamisk Stat har besat. Foto: Marko Drobnjakovic 26. oktober: I sin primitive seng ses Alaa Hashid fra Shura i Irak. Den irakiske soldat er fotograferet ved en kontrolpost i Qayara, der ligger omkring 50 kilometer syd for Mosul, som Islamisk Stat har besat. Foto: Marko Drobnjakovic
27. oktober: Politiofficeren Abdelyusef er portrætteret ved kontrolposten ved byen Al-Hut, der ligger 40 kilometer syd fra Mosul i Irak. Foto: Marko Drobnjakovic 27. oktober: Politiofficeren Abdelyusef er portrætteret ved kontrolposten ved byen Al-Hut, der ligger 40 kilometer syd fra Mosul i Irak. Foto: Marko Drobnjakovic
24. oktober: Hiwa Omar er en kurdisk peshmerga-soldat fra Irbil i Irak. Kun 25 år gammel står han vagt ved en kontrolpost i Gwer, der ligger omkring 30 kilometer sydøst fra Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic 24. oktober: Hiwa Omar er en kurdisk peshmerga-soldat fra Irbil i Irak. Kun 25 år gammel står han vagt ved en kontrolpost i Gwer, der ligger omkring 30 kilometer sydøst fra Mosul. Foto: Marko Drobnjakovic

Seneste i EKSTRA
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen