Ferie

10 ting du ikke må misse ved Gardasøen

Ekstra Bladets guide til Gardasøen indeholder både restauranter, de bedste shopping-steder og seværdigheder, når I rejser til Gardasøen

  • Området omkring Gardasøen er fænomenalt smukt. (Foto: Colourbox)
Området omkring Gardasøen er fænomenalt smukt. (Foto: Colourbox)
1/9
Næste »

Gardasøen har i årtier været et af danskernes foretrukne rejsemål, når det kommer til kør selv ferie. Og man forstår godt hvorfor.

Det milde klima, de smukke omgivelser, det italienske køkken og masser af fremragende muligheder for en campingferie - en disciplin som Danmark er noget nær verdensmestre i.

COLOURBOX10285129.jpg EKSTRA Rejser Her er Gardasøens uspolerede lillesøster

Området omkring Gardasøen er dog relativt stort, og flere andre søer og byer i nærheden er mindst lige så smukke og indbydende. Derfor kan det være svært at danne sig et overblik over, hvad man kan lave, og hvor det er bedst at bo.

Vi har samlet 10 ting du ikke må misse, når turen går til området omkring Gardasøen.

EKSTRA REJSER

I EKSTRA elsker vi at rejse, og derfor har vi sat os for at lave landets absolut bedste og mest eksklusive rejseguides til alle de destinationer, som danskerne rejser til.

Vores rejseguides er spækket med inspiration, fakta og tips til både restauranter, seværdigheder og steder, hvor du skal bo. For hver destination har vi allieret os med en dansker, der bor fast på destinationen, og derfor kender alle de hemmelige kroge og steder, som du ellers aldrig ville finde. Og som kender til alle turistfælderne, som du skal undgå for enhver pris.

Vi kalder det Danskernes hemmelige rejsetips - og du kan få adgang til hele baduljen for blot 29 kroner om måneden - det er mindre end 1 krone om dagen.

Du kan se alle vores guides her.

1. De bedste campingpladser

At Gardasøen og camping hører sammen ligesom tomat og mozzarella, hersker der ingen tvivl om. Udbuddet er campingpladser er dog enormt, og det kan være svært at vælge - ikke blot ved Gardasøen, men også ved den nærliggende Iseosøen, der er et mindre kendt, men lækkert alternativ til den af og til lidt overrendte storebror.

En af de bedst anmeldte campingpladser er Campeggio Fornella, der med sin fremragende beliggenhed, to swimming pools, tennisbaner, restauranter, etc., indeholder alt, hvad man kan forlange.

Hvis du skal af sted med hele familien kan det være værd at overveje Camping Baia Verde, der ligger blot 400 meter fra Gardasøens bred. Med en kæmpe swimming pool komplet med geyser og lagune, børnepool, fodbold- og volleyballbaner og masser af børneaktiviteter, skulle man være godt rustet til at komme igennem ferien. Selv familiens hund er velkommen her.

Ved den lidt mere ukendte Idrosøen vest for Gardasøen ligger en anden fremragende campingplads. Azur Sportcamping Rio Vantone tilbyder ikke alene alt for hele familien, den ligger også helt fortryllende ved den sindssygt smukke sø. Specielt båd- og surfingentusiaster kan boltre sig her.

2. Parco Rocca Manerba

Gletscheren, der formede Gardasøen for millioner af siden, har kreeret et landskab, som ganske enkelt er spektakulært. Et af de mest imponerende steder er ved Parco Rocca Manerba, hvor du kan nyde den fremragende panoramaudsigt udover både søen og kysterne omkring. Arkæologiske undersøgelser har påvist, at stedet har været beboet i århundreder, og tilbage er ruinerne af bygningerne og fæstninger fra middelalderen.

3. Isola Del Garda

Der bor blot én familie på den privatejede ø i Gardasøen ud for San Felice i den sydvestlige ende. Men selv om Cavazza-familien er de eneste faste beboere, så er øen med den rige historie åben for offentligheden. Tidligere er Isola Del Garda blevet brugt som begravelsesplads i Romerriget, som opholdssted for pirater og som en fæstning, og tidligere blev øen blandt andet kaldt dødningehoved-øen. I dag er den dækket af en stor park med en stor venetiansk Villa, som er en fryd for øjet.

4. Il Vittoriale degli Italiani

Det ni hektarer store område er fyldt med overdådige bygningsværker, springvand, smukke haver, museer, et mausoleum og sågar et udendørsteater med plads til 1500 tilskuere. Området tilhørte tidligere forfatteren og politikeren Gabriele D'Annunzio, der donerede den fantastiske ejendom til det italienske folk efter sin død i 1938. I dag er monumentet så absolut et besøg værd.

5. Saló

Den særdeles charmerende havneby har en af Gardasøens længste havnepromenader, hvor det er oplagt at slendre ned ad med en gelato i hånden. Byens rige forretningsliv gør desuden selv den mest shopping-sultne turist tilfreds - ikke mindst lørdag formiddag, hvor byen afholder et af de absolut største markeder ved Gardasøen. Både lokale og turister kommer langvejs fra for at gøre et kup.

6. Catullos grotter

Faktisk er der slet ikke tale om grotter, men om resterne af en romersk villa. Da villaen blev opdaget i Renæssancen lignede dog grotter så meget, at man navngav dem sådan. Det 20.000 kvadratmeter store arkæologiske kompleks er et af de bedst bevarede eksempler på en villa fra romerriget. Nogle steder fremstår intakte, mens andre er rene ruiner. På museet l'Antiquarium findes tegninger over, hvordan villaen havde set ud i sin storhedstid kombineret med forskellige bronze- og keramikfund fra udgravningerne, som er også er rigt dokumenteret.

7. Malcesine

Den skønne by for foden af det 2218 meter høje Monte Baldo er så absolut et besøg værd - ikke blot fordi det er herfra, man tager kabellifterne op til toppen. Små, brostensbelagte gader med gode restauranter, det gamle slot Castello Scaligero og den hyggelige havn er rigeligt til at få en eftermiddag til at gå. Og derfor er byen blandt de mest besøgte ved Gardasøen.

Hvis du er er til gourmetmad, serverer Michelin-restauranten Vecchia Malcesine fremragende, kreative retter på de lokale specialiteter - ikke mindst fisk fra Gardasøen. Priserne er mere end rimelige i forhold til kvaliteten. Book bord her.

8. Gardaland

Hvis du har børn i legealderen, så kommer man næsten ikke udenom Gardaland - Italiens største forlystelsespark. Det er ikke helt billigt, men med over 30 forlystelser, et akvarium, souvenirbutikker, restauranter og legepladser vil dine børn være i den syvende himmel. Om sommeren er der godt med mennesker, så det kan betale sig at komme tidligt.

9. Agroturismo

Et besøg på et vinslot eller en olivenplantage er nærmest et must, når man bevæger sig rundt i Italiens skønne landskab. Et af de bedre steder er Agroturismo i Vegher, der trods populariteten er et fantastisk sted. På stedet serveres et bredt udvalg af antipasti og lokale specialiteter, som bliver produceret på stedet eller i lokalområdet.

Book et besøg her.

10. De bedste strande

Strandene rundt omkring Gardasøen er for det meste af småsten, men flere steder er fine sandstrande eller græsplæner, der ligger helt ned til vandet.

Ikke mindst i byen Lazise, hvor en campingplads okkuperer det meste af arealet ned til vandet. Der findes dog også en offentlig strand, der er ganske fin.

Lidt syd for Malcesine ligger Val di Sogno, som har en af de smukkeste udsigter over søen. Herfra kan du ikke alene slappe af i solen på strandstole, det er også muligt at leje udstyr til sejlads og windsurfing.

Ved Catullos grotter ligger desuden en berømt og populær strand, som kun kan nås ad søvejen.

 

 

 

 

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen