Ferie

16 ting du IKKE bør gøre på flyrejsen

Bleskift på flysædet, fødder, der bliver smidt i hovedet på andre passagerer og evige kampe om armlænet – her er listen over de værste ting, du kan gøre under flyveturen

  • Hvad må man, og hvad må man ikke på fly? (Foto: Flickr/Hernán Pinera)
Hvad må man, og hvad må man ikke på fly? (Foto: Flickr/Hernán Pinera)

Du er muligvis stødt på historien om flypassageren, som i afmagt skrev en seddel om hjælp til flyets personale, fordi en medpassager lækkede lidt for ildelugtende vinde under flyveturen.

Se også: Desperat flypassager beder stewardesse afværge tarmkatastrofe

Vil du holde dig på god fod med naboen og dine medpassagerer, bør du, ifølge The Telegraph, som har samlet en liste, hellere holde dig fra at gøre disse 17 ting:

1. Gå barfodet rundt
Flypersonalet hader faktisk, at du gør dette. Èn ting er, at du tager skoene af, men at du også føler behov for at lufte cocktailpølserne – det er ikke en vinder.

2. 'Må jeg få dine rester?'
Ønsket om det tørre stykke mazarinkage, som stadig ligger uberørt hos din nabo bør du hellere holde for dig selv.

3. Bleskift på flysædet
Det kan godt være, at du mener guldklumpen er et fripas til at gøre, hvad du har lyst til. Dine medpassagerer synes kun, det er ulækkert.

4. Høretelefoner, der ikke er lydtætte
Du har smidt dit yndlingsstykke musik i ørerne, men ænser ikke, at din nabo nok ikke lige har lyst til at være en del af festen.

5. Sidde og snøfte snot
Du må meget gerne pudse næsen.

Se også: Kvinde forladt ved alteret – det lod hun sig ikke knække af

6. Placere dine fødder i mellemrummet mellem sæderne foran
Har du selv prøvet at flette fingre med kæresten på armlænet, men endt med en storetå i hånden? – no go!  

7. Optage armlænet
Har du betalt ekstra for, at du eksklusivt kunne bruge armlænet?

8. At stille sig op, så snart sikkerhedssele-tegnet er slået fra efter landing
Hvor er du på vej hen? – Dørene er stadig temmelig lukkede.

9. Sidde og small-talke med dine medpassagerer, mens de tydeligvis stadig læser/sover/hører musik
Måske du skulle have medbragt en bog eller anden form for underholdning?

10. At stå på midtergangen under halvdelen af flyveturen, mens du snakker med din ven
Du. Står. I. Vejen. Plus din popo nu kigger ind i alle andres ansigter.

Se også: Her er det eneste vi ikke tager på ferie uden

11. Skabe en scene
Fly og pubber er meget forskellige. Tag en drink eller to, men lav ikke en scene.

12. Konstant at rejse og sætte dig
Der er et formål med, at sædet er der.

13. Bruge sædet foran til at trække dig selv op
…eller sætte dig selv ned. Det er aldrig rart for personen foran dig, at få en ordentlig rystetur og ende med en kop steghed kaffe i skødet.

14. At klage over manglende plads på et budgetfly
Hvis du virkelig gik op i pladsen, skulle du have brugt 200 kroner mere på din rejse.

15. Læne dit sæde tilbage
Flere timer med et sæde i skødet er ikke værdsat hos passageren bag dig.

16. Løbe forbi folk efter landing, for at komme hurtigst til paskontrollen
…blot for at ende i kø med alle andre, alligevel.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Seneste i EKSTRA
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen