70 turister måtte fires ned fra svævebane

Onsdag blev 70 turister fanget i en svævebane på den spanske ferieø Tenerife

Halvvejs oppe af Spaniens højeste bjerg stoppede to gondoler, så 70 turister måtte fires ned i sikkerhed. Foto: Colourbox
Halvvejs oppe af Spaniens højeste bjerg stoppede to gondoler, så 70 turister måtte fires ned i sikkerhed. Foto: Colourbox

Det var en dramatisk affære, da to gondoler gik i stykker på en svævebane på vulkanen Pico del Teide.

70 turister måtte fires ned fra de to gondoler, men heldigvis skete der ingen ulykker. Det fortæller Daily Mail, som også har billeder af den dramatiske redningsaktion.

Helikoptere, brandfolk og politi var blandt de folk, der skyndte sig til stedet, efter det stod klart, at de to gondoler ikke havde tænkt sig at transportere turisterne længere.

Derfor måtte de fires næsten 70 meter ned, til de stod med fast grund under jorden.

En efter en blev de firet ned i en operation, der tog fire timer.

Se også: Nu vil de avle spækhuggere til turister

Ingen kom til skade, selv om det flere steder rapporteres, at nogle af turisterne måtte have krisehjælp med behandling for chok og højdesyge.

Højeste bjerg i Spanien
Hvis nogen af turisterne har haft det svært med højden, er det sådan set ganske forståeligt.

Vulkanen Pico del Teide er Spaniens højeste bjerg med en højde på 3.700 meter.

Gondolerne stoppede cirka halvvejs oppe af bjerget på en af Spaniens større turistattraktioner.

En talsmand for svævebanen har udtalt, at nødsystemer stoppede gondolerne halvvejs, fordi de angiveligt har opdaget en eller anden form for problem.

Endnu vides det ikke, hvad den præcise grund er, da det først skal undersøges.

Ferie - 6. mar. 2017 - kl. 14:43 Her lander helikopter - for at spørge om vej

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen