Indlæser...

Når rejsen er en livsstil

08:00, 01. okt 2008 | Peter Bejder

Vietnam er et ad de populære rejsemål i Asien. (Foto: Peter Bejder)
Vietnam er et ad de populære rejsemål i Asien. (Foto: Peter Bejder)

Annonce

På rejser kan man få prøvet sine grænser af. Her serveres der hundekød i Vietnam. (Foto: Peter Bejder)
På rejser kan man få prøvet sine grænser af. Her serveres der hundekød i Vietnam. (Foto: Peter Bejder)
Favoritter

Jan Marshall peger på, at Østen stadig er den store magnet blandt de unge rygsækrejsende.

'Thailand, Malaysia og Indonesien er uden diskussion de mest populære destinationer. Skarpt forfulgt af USA.

Men efter at Afrika i årevis har været glemt af unge, rejselystne danskere, sætter flere og flere kursen mod Tanzania, Kenya, Sydafrika og Uganda. Sydafrika kan blive et hit i de kommende år, for landet er jo vært for verdensmesterskabet i fodbold i 2010.

Vi kan også mærke stigende efterspørgsel på Latinamerika med Peru, Chile og Argentina som topscorerne.'

Annonce

Annonce

Når der er så mange individuelle rejsende, der tager rygsæk på og rejser til fjerne lande, siger det sig selv, at man ikke kan opretholde ideen om, at man er anderledes end de andre. Der er ikke længere så mange, der deler folk op i rejsende og turister. Og dog. I Bangkok, Thailands hovedstad, har jeg på Khao San Road mødt rygsækrejsende, der gerne vil se lidt beskidte ud og ikke hilser på andre europæere. De har en særlig stolthed, der gør, at de ikke kan nedværdige sig til at hilse på andre, som de ser som turister, hvilket de absolut ikke selv er. De er rejsende og drømmer om road-status, hvor det handler om at leve så primitivt og billigt. Pointen er, at de er lige så meget turister som alle andre.

Hvis du er på vej
Naturligvis kan man købe sin flybillet over Internettet. Men overvej lige, om det ikke er bedre at købe billetten hos et rejsebureau. Mange giver nemlig råd og vejledning, ligesom de kan hjælpe med specifikke ønsker, safari eller lignende. Nogle sælger tilmed ankomstpakker, hvor man får et hotel/en pension de første par nætter, så man ikke skal fare rundt og lede efter et egnet sted lige efter ankomst.

Jysk Rejsebureau (jysk-rejsebureau.dk) er et af de mange bureauer, der byder sig til med flyrejser m.m. Andre er Kilroy Travels (kilroytravels.dk) og Check Point Travel (cpt.dk).

Du kan finde mange flere på internettet.

Gode rejsefæller
Overalt ser man unge med Lonely Planet-rejseguides (lonelyplanet.com). Det er unges foretrukne rejse-bibel. Og de er gode. Men risikoen er, at man overalt støder ind i de samme rejsende, der jo lige netop har valgt den samme pension, fordi den er anbefalet i guiden.

Her på redaktionen vil vi gerne slå et slag for Rough Guides (roughguides.com). Rough Guides er informative, velskrevne og skrevet med britisk humor og glimt i øjet.

Til underholdning i hængekøjen har mange glæde af Carsten Jensens og Troels Kløvedals rejseoplevelser. Lidt mere vovede kaster sig over Bruce Chatwin, Ruszard Kapuscinski og Jan Stage. Alle er de gode rejsefæller.

Kristoffer K. Nielsen


Alder: 22 år
Uddannelse: Student. Læser Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet
Rejselande: USA og Mexico

Helt enkelt rejser jeg, fordi det er spændende at orientere sig i verden. At opleve andre kulturer og andre samfundstyper end vor egen. Især er jeg vild med det liv, der ofte er i storbyer.

Det bedste ved rejsen er, at man er fuldstændig fri for 'i går og i morgen'. Man lever fra dag til dag - i nuet. Herhjemme skal man hele tiden tage stilling til familie og venners spørgsmål om eksempelvis, hvilken uddannelse man vælger. Under rejsen er man behageligt fri for at tage stilling til fremtiden.

Endvidere tvinger rejsen en til at handle i øjeblikket og til at træffe beslutninger. På den måde får man en masse erfaringer og selvtillid. Når man kan klare uventede situationer derude, er man også bedre rustet til at klare ting herhjemme. Hvis jeg synes, at trafikken i Århus Midtby er slem, skal jeg bare lige tænke på, hvordan det var at køre rundt i bil i Los Angeles!

I det hele taget giver rejsen nuancer på livet i Danmark. Man får et større perspektiv, fordi andre kulturer gør tingene anderledes. For eksempel er den amerikanske gæstfrihed fantastisk. Jeg og min medrejsende boede hos en familie, der ringede til en bekendt i en anden by. Denne bekendte havde aldrig set eller hørt om os, men lod os overnatte et par nætter og tog os med på den lokale Eagle diner. Her i landet laver vi aftaler uger i forvejen og forbereder tre retter mad. Amerikanerne synes at sige: 'Vi tager det, som det kommer'. Det kunne vi lære af.

Sif Lehman

Alder: 20 år
Uddannelse: Hf, begynder på videregående uddannelse til sommer
Rejselande: Peru, Ecuador, Trinidad & Tobago, Cuba og Rumænien

Jeg rejser for at få et billede af andre kulturer og livsstile. På den måde får man udvidet sin horisont, og man lærer at acceptere andre mennesker og andre måder at leve på. Ved kontakten med andre mennesker lærer man også meget om sig selv. Om holdninger og grænser.

Når man er herhjemme, kan man spørge sit netværk til råds om alt, når man skal træffe beslutninger. Her i landet har vi en tendens til at sætte alt i system, skemaer og kasser, men det må man give slip på, når man rejser. Så bliver meget uforudsigeligt. Man må bruge sin dømmekraft og handle på egen hånd. Når noget ikke lykkes, er det bare at blive ved. Så lykkes det.

På den måde uddanner man sig ved at rejse.

Men selvfølgelig lærer man også om negative sider ved de lande, man besøger. I Peru og Ecuador er mændenes syn på kvinder uacceptabelt, synes jeg. Men det er noget, man må finde sig i, når man er i de lande. Og i Cuba er det frygteligt, at der er en lov om, at cubanere ikke må være i selskab med turister. Det oplevede jeg som meget negativt.

Men den slags lærer man jo også af. Min værste rejseoplevelse er faktisk med en fuld amerikansk backpacker, der forsøgte at snige sig ind på mig, da jeg var i bad på et hostel. Det er da tankevækkende, at det er en fra Vesten - ikke en lokal - der har udsat mig for den værste rejseoplevelse.

Annonce


Annonce