Irske perler på snor

Der hersker på intet tidspunkt tvivl om, at vi er i Guinness-land.

Ligegyldig hvorhen man vender blikket, pryder reklamer for Guinness gadebilledet i samtlige irske byer. Og der er altså forskel på at sidde på en irsk pub i Dublin og så i Danmark.

Det er svært at afgøre forskellen præcist, men måske er sagen den enkle, at på en pub i Irland er gæsterne irere. Og alle irere vil nok hævde, at i Irland smager Guinness bedre end noget andet sted i verden.

Fair nok, når nu bryggeriet er et nationalklenodie. Det legendariske reklameslogan 'Guinness is good for you' siger vel alt!

Det er lørdag aften i Dublins forlystelseskvarter, Temple Bar - en megaforstørrelse af Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det er svært at få kroget sig ind i pubberne, der flankerer hovedgaden i distriktet. Men selv om her er proppet, er gæsterne opsatte på en hyggelig aften. Et velklingende bands musik løfter stemningen yderligere.

Er det ikke indenfor på pubberne, der spilles, ja, så sker det udenfor på de små pladser eller gågader. Stopper man op og nyder tonerne, gir' man i reglen en euro i hatten foran musikerne.

Bugner af seværdigheder
Nogle af Dublins mange seværdigheder er et 'must':

Forfattermuseet i Parnell Street giver mulighed for at fordybe sig i nogle af de verdensberømte forfattere, som kommer herfra. Det gælder George Bernard Shaw, Oscar Wilde, Samuel Beckett og selvfølgelig James Joyce.

Sidstnævntes hovedperson i klassikeren 'Ulysses' hed i virkeligheden Leopold Bloom, og nogle vælger som en pilgrimsfærd at gå i Blooms fodspor.

Trinity College er en pragtfuld, stille studenterenklave midt i storbyen. På det smukke bibliotek opbevares en af verdens flotteste bøger, 'Book of Kells'. Den er skrevet på pergament i år 800 og indeholder de fire evangelier, alle rigt illustreret.

St. Patrick-katedralen er Dublins mest overdådige kirke. Den blev nok opført i 1190, men dens nuværende form blev først skabt i 1864.

På landet
Vi tilbringer et par dage i Dublin, og herefter fortsætter vi programmet med en udforskning af det landlige Irland. Vi har lejet bil og sætter kursen tværs over øen mod Galway.

Det grønne Irland viser sig hurtigt, da vi møder bølgende marker med et utal af får og sortbroget malkekvæg.

Jo mere vi kommer vestpå, jo tydeligere bliver det, at der er en gigantisk forskel på landet og storbylivet. Vi møder sky, men venlige fårehyrder med stok og hue, tusinder af brægende får og en særlig ro og landskabelig skønhed i det træfattige Vestirland.

Vi triller op ad en af Irlands smukkeste veje, Lough Inagh Valley, som på begge sider er flankeret af store bjergmassiver og søer.

I den nordligste ende af vejen gennem dalen fører en sidevej ned til Kylemore-klosteret ved bredden af søen af samme navn.

Klosteret fungerer nu som kostskole og er drevet af nonner. Det er blot ét af mange klostre, men det mest imponerende af dem alle.

Connemaras rå skønhed
Bare 20 kilometer herfra kører vi ind i Connemara-nationalparken, hvor vi parkerer bilen og vandrer op og ned ad de nemme stier. Her er vi rigtig tæt på noget af Europas oprindelige natur.

Havnebyen Galway er en miniudgave af Dublin, og her tilbringer vi en dags tid med at slentre ind og ud af de små gyder og stræder. Husenes facader er en skøn blanding af sten og træ.

Galway er et mål i sig selv, men er samtidig et glimrende udgangspunkt for flere af de store oplevelser i området. Det gælder bl.a. Aran-øerne ude i Atlanten og de fremskudte kalksten-plateauer, The Burren, samt ikke mindst Irlands måske mest kendte vartegn - ud over Guinness: The Cliffs of Moher. Fra toppen af de betagende klipper går det lodret ned 210 meter mod det frådende Atlanterhavs bølger.

Øllets moder
Et besøg i Dublin er selvfølgelig intet uden et besøg på Guinness' hovedkvarter. Bryggeriets talrige besøgsværter arrangerer guidede rundvisninger. Der er rig lejlighed til på video at følge med i hele processen fra start til slut. Og selvfølgelig også at smage på godterne.

Guinness blev grundlagt af Arthur Guinness i 1759, men dengang foregik det hele på håndværks-vilkår. Det var ikke mange liter stout, som blev produceret om dagen. Anderledes er det i dag, hvor det går stærkt: 2,5 millioner pints kommer der ud af produktionen pr. dag. Året rundt. En pint svarer omtrent til en halv liter.

Guinness er intet mindre end Irlands stolthed. Spadserer man rundt i Dublin og andre byer i Irland, mindes man overalt om ølmærkets ophav - det være sig på museer, på købmandens facader eller på busser.