Indlæser...

Aktiv ferie på Elba

Få øer har så mange aktive tilbud som Elba. Desværre er vejene få, men så må man jo prøve at komme rundt på anden måde

08:02, 01. jan 2009 | Natasja Broström

Flere steder på Elba er det muligt at se havet til begge sider. (Foto: Natasja Broström)
Flere steder på Elba er det muligt at se havet til begge sider. (Foto: Natasja Broström)

Annonce

En af de større havne på Elba, hvorfra der stadig fiskes og sælges til de lokale restauranter. (Foto: Natasja Broström)
En af de større havne på Elba, hvorfra der stadig fiskes og sælges til de lokale restauranter. (Foto: Natasja Broström)
En af måderne at overnatte på. Her campingpladsen med havudsigt ved Scaglieri. (Foto: Natasja Broström)
En af måderne at overnatte på. Her campingpladsen med havudsigt ved Scaglieri. (Foto: Natasja Broström)
Kejserens ø
Elbas mest berømte beboer boede der faktisk mindre end et år. Napoleon Bonaparte blev i 1814 forvist til øen. Forvisningen var forklædt som en guvernørpost delvist betalt af Frankrig. I de ni måneder, som gik, før han flygtede i 1815, fik han anlagt en havn i Portoferraio, bygget adskillige veje og udvidet landbruget.

Han boede to steder, Palazzina dei Mulini i Portoferraio gamle bydel og i villaen San Martino cirka seks kilometer sydvest for byen. Her kan man se hans feltseng, hans bibliotek, hans håbløse skriblerier i forsøget på at lære engelsk og mere elegant - sølvtallerkner og snustobaksdåser med billeder af den enorme familie Bonaparte.

Begge steder er åbnet som museer. På hverdage mellem 9 og 19, på søndage og helligdage indtil klokken 13.

Der kan købes en samlet billet til begge for 11 euro (82,50 kroner) eller hver for sig til seks euro (45 kroner).

Annonce

Annonce
Elba har i det hele taget i århundreder været i voldsomt underskud af veje.

Der skulle en afsat kejser til, før end øen ti kilometer fra fastlandet overhovedet begyndte at tænke i infrastruktur.

Da den franske kejser, den forviste Napoleon Bonaparte, satte sin fod på øen i 1814, brugte man hovedsageligt søvejen for at komme rundt.

Med en dugfrisk udnævnelse til guvernør over de godt 100.000 borgere i lommen gik den altid aktive Napoleon i gang med at anlægge en havn i hovedbyen Portoferraio og sætte baglandets små grusveje i system.

200 år senere må man konstatere, at han aldrig rigtig fik fuldført projektet. De 27 gange 18 kilometer, som udgør øens areal, mangler stadig veje, men de veje, som er der, fungerer, og nummerplader fra hele Europa pendler ivrigt frem og tilbage ad de smukke kyststrækninger.

Begrænsede veje
At flere dele af Elba også er naturreservater, sætter naturligt nok en begrænsning på lysten til at asfaltere øen.

De få veje gør også, at få kilometer i fugleflugt på kortet i virkeligheden tager længere tid at køre end beregnet, da vejene kringler sig rundt om hvert et højdedrag. Hvis man nu fik den lyst at køre hele vejen rundt ad de 147 kilometer kyst, så ville næsten en tredjedel ikke kunne lade sig gøre i bil.

I stedet ledes man indad og opad mod smukke byer som Marciana og Poggio i vest og Rio Elba i øst. De mange hårnålesving sætter maveregionen på prøve, men udsigten er fantastisk, og der behøver ikke nødvendigvis følge en by med.

Smuk udsigt
Fra naturens fredfyldte højdepunkter kan man se vidt omkring. Fra det østlige Ponte Nera kan man som Napoleon skue mod Korsika. Fra Madonna del Monte, ligeledes i øst, kan man se ned på flere af øens byer, og fra Monte Orello, næsten præcist placeret i øens centrum, kan man se hele Portoferraio-bugten.

Trods de få bilvenlige strækninger er der mange andre måder at opleve øen på. Langt de fleste hoteller, pensionater, ferievillaer og campingpladser er ved at flyde over med brochurer for kajak, kano, dykning, hiking, faldskærmsudspring og ridning.

Sidstnævnte måtte naturligvis prøves.

Annonce


Annonce