DDR-nostalgi i Berlin

3

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Sofaen er tung og brun, tapetet er gult og radioen knaser derudad på mellembølger. Én af toppolitikerne fra det tidligere DDR skuler ned på os fra et billede på væggen, så snart vi træder ind i lobbyen.

I de seneste år er en sand bølge af DDR-nostalgi skyllet ind over Berlin. Blandt det absolut mest hippe er designerhotellet 'Ostel', som er indrettet i en ældre betonblok med lejligheder i Plattenbauwohnung-stilen.

Ostel åbnede sidste år og fungerer som kombineret hotel og vandrehjem et stenkast fra Ostbahnhof og tæt på det østberlinske centrum ved Alexanderplatz.

Tilbage til DDR
Vi bliver straks sendt med tidsmaskinen tilbage til den kolde krig og det kommunistiske DDR.

Urene viser tiden hos kammeraterne i Havanna, Beijing, Moskva og så selvfølgelig Østberlin, og hele hotellet emmer af kommunisme, beton og kitsch, men på den fede, æstetiske og respektfuldt nostalgiske måde.

Er du til en svinebillig seng, kan du snuppe vandrehjemmets køjesenge til kun 60 kroner per nat.

Vi vælger at slå os ned som spioner på den mere luksusagtige måde og bliver indlogeret i stasisuiten, der er opkaldt efter det berygtede østtyske politi. Her får vi et lækkert hotelværelse med eget bad til under 500 kroner per nat.

Unge tyskere og turister rider med på nostalgibølgen og strømmer ind for at se den kommunistiske propagandakunst på museerne eller kører rundt i de små osende Trabanter.

De glemmer torturen
De tyske politikere er dog mildest talt kritiske over for mediernes - og de unge tyskeres - romantisering af det østtyske diktatur.

- De glemmer torturen, censuren og fattigdommen, lyder det fra politikerne.

Men Ostels to unge ejere - Daniel Helbig og Guido Sand - mener dog, at de sagtens kan hylde det østtyske retro-design uden at længes tilbage til det kommunistiske regime.

De to gutter har reddet en del af møblerne og det kommunistiske vraggods på loppemarkeder og i private hjem, mens senge og badeværelser er spritnye.

Bogreolen på værelset er spækket med kommunistisk litteratur og billedbøger fra Østberlin.

Flere af gæsterne er ikke turister, men midaldrende tyskere, der besøger hotellet for at få et boost af minderne fra deres barndom i Østtyskland.

Efter en weekend i stasisuiten forlader vi Ostels tidsmaskine - en stor, kitschet oplevelse rigere.