Indlæser...

Rav i rejsereglerne

Politikerne glemmer en stor gruppe forbrugere, når de skal bestemme de nye regler for Rejsegarantifonden

20:07, 13. feb 2009 | Camilla Cornelius

Rejsende, der lejer et hotel eller lejlighed uden transport, er stadig ikke dækket af Rejsegarantifonden. (Foto: Dansk Fri Ferie)
Rejsende, der lejer et hotel eller lejlighed uden transport, er stadig ikke dækket af Rejsegarantifonden. (Foto: Dansk Fri Ferie)

Annonce

Kærer du i egen bil, i stedet for at flyve er du på herrens mark, hvis dit rejsebureau krakker. (Foto: Dansk Fri Ferie)
Kærer du i egen bil, i stedet for at flyve er du på herrens mark, hvis dit rejsebureau krakker. (Foto: Dansk Fri Ferie)
Regler uden logik
  • Tema
  • Kom billigt af sted på ski Kør selv-ferie: Kom billigt af sted på ski

Annonce

Annonce

I disse dage er et lovforslag til ændring af Rejsegarantifonden sendt til høring. Det drejer sig om at flybilletter skal ind under Rejsegarantifondens dækning, som pakkerejser har været det indtil nu.

Ugennemtænkt lovændring
Men man har været lidt for hurtig og lidt for overfladisk i processen, siger direktør i Dansk Fri Ferie, Peter Jaksland. Han mener også, at politikerne vil score point på Sterlings krak, hvor mange tusinde danskeres penge gik op i røg, i stedet for at lave en velovervejet lovændring.

- Jeg forstår ikke, at det skal være nødvendigt at gå konkurs for at blive taget seriøst. Vi er mange rejsebureauer, der udbyder kør-selv ferier, hvor kunderne lejer hoteller og feriehuse. Dem vil vi også gerne kunne sikre, siger Peter Jaksland til Ekstra Bladet Ferie.

Opbakning alle vegne
Direktøren bakkes op af formanden for Dansk Rejsebureau Forening, Lars Thykjær.

- Lovændringen svarer hverken til branchens eller kundernes behov. Reglerne er stadig helt ugennemskuelige. Det er ufatteligt, at man ikke bare kan lave en liste på Rejsegarantifondens hjemmeside over selskaber, der er dækning på, siger Lars Thykjær.

Ændring i vaner
Peter Jaksland mener, at det er utroligt, at det har taget så lang tid for politikerne at forstå, at rejsebranchen har ændret sig markant de seneste år. Tiderne er forbi, hvor man går ind til Spies og køber en rejse med fly og hotel. I dag sammensætter de fleste danskere deres ferie, men de kan stadig ikke få deres penge tilbage, hvis de ikke både har en transport og en indkvartering og rejsebureauet krakker.

Ulige regler
Peter Jaksland synes naturligvis, det er godt, at flybilletter endelig kommer ind under dækningen, men han mener stadig, der er langt igen før, at alle kan vide sig sikre, når de rejser.

- De skulle da tage det hele med, nu de er i gang. Dem, som for eksempel kører selv og tager til et lejet feriehus i Tyskland er stadig kun dækket, hvis de også køber en færgebillet. Det er jo ret uheldigt for jyderne, der har direkte adgang, siger Peter Jaksland

Annonce


Annonce