Indlæser...

Stewardesser jagtes af lystne mænd

Hverken i luften eller privat kan SAS-stewardesser undgå sexchikane. De lystne mænd kan nemlig med lethed finde frem til deres fulde navn

08:01, 16. mar 2009 | David Rebouh

Annonce

Susanne har blandt andet oplevet at blive befamlet af en passager, men er en stærk pige og har ikke ladet sig mærke af de pågående mænd. Flere af hendes tidligere kolleger var dog meget påvirkede af det, fortælelr hun. (Foto: Anthon Unger)
Susanne har blandt andet oplevet at blive befamlet af en passager, men er en stærk pige og har ikke ladet sig mærke af de pågående mænd. Flere af hendes tidligere kolleger var dog meget påvirkede af det, fortælelr hun. (Foto: Anthon Unger)
- Jeg tænkte tit på, hvor irriterende dey var, at man kunne købe min arbejdsuniform i en pornoshop på Istedgade, lyder det fra Susanne Sauer Hansen, der har været stewardesse i SAS. (Foto: Privatfoto)
- Jeg tænkte tit på, hvor irriterende dey var, at man kunne købe min arbejdsuniform i en pornoshop på Istedgade, lyder det fra Susanne Sauer Hansen, der har været stewardesse i SAS. (Foto: Privatfoto)

Kundeservice hjælper gerne
Manglende efternavn på stewardessernes navneskilt er ikke nok til at afværge de mest ihærdige passagerers kontaktsyge.

De liderlige mænd er ikke blege for at henvende sig til SAS’ kundeservice for at komme i kontakt med yndlings-stewardessen.

Kundeservice har en politik om ikke at videregive personaleoplysninger til passagerer, men bruger gerne tid og ressourcer på, at et navn og telefonnummer når frem til den ønskede stewardesse.

Flere af de stewardesser, Ekstra Bladet har talt med, har selv prøvet at få henvendelser fra ivrige mænd gennem kundeservice.

- Det er meget almindeligt. Jeg har selv prøvet, at en mandlig passager, der var vældig interesseret i mig, selv om han rejste med både kone, barn og svigermor, fandt frem til mig gennem kundeservice.

- Bagefter blev han ved og ved med at kontakte mig, siger en 32-årig SAS-stewardesse.

Ekstra Bladet fik efternavn udleveret
Ekstra Bladet har selv prøvet kundeservices smutvej til stewardesserne. Sådan gjorde vi:

1. Ekstra Bladet skriver med SAS chat support på sas.dk. Vi udgiver os for at være en business-passager, der vil i kontakt med en sød stewardesse fra en nylig rejse.

2. Chat-medarbejderen vil ikke udlevere oplysninger om stewardessen, men henviser til kundeservice, der så kan hjælpe med sagen.

3. Vi takker og spørger, om de ofte får den slags henvendelser. 'Det sker af og til', skriver medarbejderen og slutter med et 'håber det giver resultat'.

4. Vi ringer til kundeservice. Efter aftale med en stewardesse fra SAS bruger vi hendes navn til at afprøve, om SAS-kundeservice vil give navnet på vores opdigtede business-passager videre.

5. Det vil den imødekommende medarbejder fra kundeservice meget gerne.

6. Vi nævner kun stewardessens fornavn, men får også oplyst hendes efternavn. Stewardessen har et meget specielt efternavn - hun har kun fornavn på sit navneskilt, når hun er på arbejde, fordi hun ikke ønsker, at lystne mandlige rejsende skal kunne finde frem til hende privat.

Fagforening: Det er ikke i orden
- Det er ikke i orden, og det bør aldrig kunne lade sig gøre, at man får oplyst navnet på en af stewardesserne. Det er en sag, jeg gerne vil tage op, siger Charlotte Halvorsen fra stewardessernes fagforening, Cabin Attendants Union (CAU), da hun bliver forelagt resultatet af Ekstra Bladets lille forsøg.

Hun er heller ikke begejstret over, at kundeservice bliver brugt til at videregive navne og telefonnumre.

- Personligt synes jeg ikke, det er i orden. Et eller andet sted er det jo spild af ressourcer, siger Charlotte Halvorsen.

  • Tema
  • Protester mod Assads allierede i København Facebook: Protester mod Assads allierede i København

Annonce

Annonce

En pude til nakken er ikke altid nok, når alverdens mænd flyver med SAS. De vil også i lag med stewardessen - og skyer ingen midler for at nå så langt.

Stewardesser fra SAS oplever ofte, at mændenes ihærdige tilnærmelser bliver meget ubehagelige og lægger en dæmper på glæden ved arbejdet som luftbåren værtinde. Mændenes sexchikane spænder over insisterende middags- og teaterinvitationer, et hav af visitkort - og til at befamle stewardesserne.

Måtte bede om hjælp
- Engang fløj jeg til Prag, hvor en gruppe meget fulde mænd var om bord. En af mændene stak hånden op under min nederdel, det var vildt ubehageligt.

- En anden gang blev jeg nærmest overfaldet af en italiensk mand, der prøvede at kysse mig i hele hovedet. Jeg måtte tage mikrofonen og i højttaleren bede om hjælp fra mine kolleger på flyet, fortæller Susanne Sauer Hansen.

Hun stoppede som stewardesse i 2007. Hendes sidste ansættelsessted var SAS, hvor hun nåede at være i et halvt år.

Det følger med uniformen
Ekstra Bladet har også talt med flere nuværende SAS-stewardesser, men de har på grund af selskabets strikse regler for, hvad ansatte må udtale sig om uden ledelsens accept, ikke ønsket at stå frem med navn.

De bekræfter dog alle, at opmærksomheden fra de mandlige passagerer er enorm, og at det flere gange har bragt dem i ubehagelige situationer.

'Det følger med uniformen', er den opgivende konstatering fra en stewardesse, som har været i SAS i ti år.

Flere af stewardesserne peger på fulde mænd og nærgående business-passagerer som det største problem. Det kender Susanne Sauer Hansen alt til.

- Ja, de værste er dem på business - de tror som regel, de er Guds gave til kvinderne. Det hænger måske sammen med, at de har mange penge, men det synes jeg, er klamt, siger hun.

En nuværende SAS-stewardesse fortæller, at hun nærmest må skubbe de fulde mænd væk for at slippe for deres liderlighed.

Kontaktsygen slutter dog ikke nødvendigvis, når destinationen er nået. Stewardesserne fortæller, hvordan de privat bliver kontaktet af lystne mænd. Mændene opsøger dem på mail, Facebook eller telefon.

Mange stewardesser vil kun have fornavn på deres navneskilt, så de slipper for sexchikane i fritiden.

Pressechef: Rosemails går videre
Ekstra Bladet ville gerne have foreholdt Michael Hinca sagen; han er HR-direktør i SAS og har ansvaret for de ansattes forhold. Da han ikke har været til at få fat i, taler pressechef Mikkel Thrane SAS' sag.

- Hvad er jeres holdning til den sexchikane, jeres stewardesser bliver udsat for af mandlige passagerer?

- Det tager vi i SAS meget alvorligt. Det er sjældent, vi får sager på det, men som i andre brancher sker det desværre også for os, at vores ansatte bliver udsat for ubehagelige oplevelser.

- Er det rimeligt, at kundeservice bruger ressourcer på at videreformidle henvendelser fra forgabte mænd til jeres stewardesser?

- Vi videresender jo ikke ukritisk mails eller telefonopkald fra passagerer.

- Beskeden går gennem stewardessernes leder, og hvis der er tale om upassende eller stødende indhold, når det selvfølgelig ikke videre.

- Så dating-henvendelser, hvor mænd vil give deres telefonnummer videre er altså o.k.?

- Vi modtager jo ofte ros fra passagerer, der har været glade for at rejse med os, og hvis beskeden er formuleret som en form for ros, så går den videre - også med vedkommendes telefonnummer.

- Så det vil altså sige, at mændene skal huske at rose og undgå stødende ord, når de vil have kundeservice til at give deres nummer til en stewardesse...

- Hvad synes du så om, at vi har fået udleveret det fulde navn på en af jeres stewardesser af kundeservice?

- Hvis det er rigtigt, så er det helt uacceptabelt, og vi tager det meget alvorligt.

Annonce


Annonce