Indlæser...

På camping i byen

Organisationen DK-Camp vil gøre det lettere for campingfolket at finde plads til teltpløkker og fortelt i de danske byer

07:59, 17. mar 2009 | Natasja Brostrøm

Camping og storbyferie kan sagtens kombineres. (Foto: Ole Steen)
Camping og storbyferie kan sagtens kombineres. (Foto: Ole Steen)

Annonce

Camping på dansk
  • Tema
  • Sådan får du råd til at tage på ferie Storbyferie: Sådan får du råd til at tage på ferie

Annonce

Annonce

For at gøre det lettere at finde den rette plads til vogn og fortelt, har organiationen DK-CAMP inddelt sine 325 medlemmer i temaer.

Har du lyst til storbyferie, men vil ikke slippe hjemmet på hjul, så skal du se efter betegnelsen City Camp.

Alle de 23 pladser i kategorien har tilknytning til en større by med under 10 km til centrum. Med andre ord er centrum altid i gå- eller cykelafstand.

Som gæst på disse pladser har man mulighed for at opleve livet i byen med dens tilbud på shopping, restauranter/caféer, biograf/teater, museer, kultur og meget mere, selv om man er på camping.

Unik ferieform
- Langt de fleste vælger camping for at være tæt på naturen, og når man bor på City Camp, er man både tæt på naturen og tæt på byen. Det er ret unikt i forhold til mange andre måder at tage på storbyferie på, udtaler landsformand for DK-Camp Preben Christensen.

Samarbejdet mellem campingpladserne i City Camp startede for to år siden og tæller nu hele 23 campingpladser fordelt over hele Danmark. På hjemmesiden findes oversigtskort.

- Storbyferie er blandt de mest voksende ferieformer, så det er helt naturligt, at DK-CAMP udbygger sine tilbud og tilpasser dem til det turisterne efterspørger i dag, fortæller Preben Christensen.

Læs mere om City Camp på www.dk-camp.dk og www.citycamping.dk.

Annonce


Annonce