Indlæser...

Syngende dingo og danske trusser

Kameler, en lilla, dansk g-streng og en syngende dingo er blot nogle af ting, du kan opleve, hvis du begiver dig ud på de australske veje

08:03, 24. mar 2009 | Thomas Gösta Svensson

Annonce

Afstanene er enorme i Australien, så det gælder om at tanke op med vand, mad og ikke mindst benzin, når du bevæger dig ud på vejene. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
Afstanene er enorme i Australien, så det gælder om at tanke op med vand, mad og ikke mindst benzin, når du bevæger dig ud på vejene. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
To danske piger måtte sande, at deres pool-kvaliteter ikke holdt vand, så de måtte følge reglerne og smide trusserne på Daly Waters pub. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
To danske piger måtte sande, at deres pool-kvaliteter ikke holdt vand, så de måtte følge reglerne og smide trusserne på Daly Waters pub. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
Hvet år bliver tusindvis af kænguruunger forældreløse, når deres mødre bliver kørt over af biler. Heldigvis er der mange som frivilligt tager sig af dem, inden de igen kan blive sat ud i det fri. (Foto: Thomas Gösta Svensson)

Dinky - den syngende dingo er blevet så berømt, at der er et spørgsmål om ham i den australske udgave af Trivial Pursuit. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
Dinky - den syngende dingo er blevet så berømt, at der er et spørgsmål om ham i den australske udgave af Trivial Pursuit. (Foto: Thomas Gösta Svensson)
Kameraet sidder løst, når du rejser i Australien. Overalt er der mulighed for at knipse et billede til familiealbummet - som her ved Devils Marbles, hvor enorme granitsten danner et spektakulært syn. (Foto: Thomas Gösta Svensson)

Laaang vej
Stuart Highway er omkring 3000 kilometer lang og opkaldt efter John McDouall Stuart, der var den første europæer, der krydsede Australien fra syd til nord. Se mere om, hvad du kan se langs vejen her: http://www.exploringaustralia.com.au/stuart.php.

Annonce

Annonce
Australien er cirka 178 gange større end Danmark - og derfor må du også indstille dig på at skulle rejse langt, når du er 'down under', men heldigvis er landet og befolkningen så unik, at du får en på opleveren, uanset hvor du er.

Det oplevede jeg til fulde, da jeg skulle ud på en godt 1500 kilometer lang bustur fra Darwin til Alice Springs for at se Red Center. Turen blev tilbagelagt på Stuart Highway, der strækker sig helt fra Adelaide i syd til Darwin i nord.

Det var ellers med lidt bange anelser om en særdeles lang og småkedelig tur, jeg satte mig til rette i bussen med mine nye 20 rejsekammerater fra hele kloden.

Kameler
Men der gik ikke lang tid før det første bidrag til underholdningen: kamelsafari i ødemarken.

Det er ellers normalt dyr som kænguruer, koalaer eller krokodiller, der er varemærker for Australien. Landet har dog også en stor bestand af kameler. De blev importeret tilbage i 1840, og i dag er antallet steget til omkring 1 million, hvoraf hovedparten lever i det fri.

Når du kører gennem ødemarken, hænder det, at du kan skimte det sky dyr, men hvis du vil endnu tættere på, så kan du komme ud og ride på dem på kamelfarme langs Stuart Highway.

I ødemarken bør man heller ikke snyde sig selv for et pubbesøg. Det er rent 'G'day mate' a la Crocodile Dundee, når man møder australiere her. På Stuart Higway kan du blandt andet nyde en kølig øl på den legendariske Daly Waters pub, der med sine 79 år på bagen er den ældste beværtning i Northern Territory.

Danske flag
En af pubbens varemærker er poolbordet, hvor taberne skal efterlade deres undertøj - og minsandten om der ikke også hang nogle trusser fra et par danske piger fra Sydjylland. Rundt om i baren kan man også se diverse danske flag, der vidner om, at vi bestemt også tilhører et af de mere tørstige folkeslag i verden.

Turen på Stuart Highway byder også store naturoplevelser. Blandt andet inkluderede turen et besøg ved Devils Marbles, som er et spektakulært syn af røde granitsten i alle størrelser og former - og et perfekt sted at skyde nogle billeder til familiealbummet.

En af de ting, der også gør indtryk Down Under, er uden tvivl befolkningen. Afslappede, positive og enorm gæstfrie.

Det gælder eksempelvis en kvinde, jeg mødte i Alice Springs, som har viet en stor del af sit liv til at passe babykænguruer, der har mistet deres mødre i trafikulykker. Og Jim Cotterill, der har lært sin dingo 'Dinky' at hyle i takt med klaveret.

Den tre dage lange, men fornøjelige bustur endte med at koste 1500 kroner - og kan klart anbefales, hvis man vil se Australien fra en lidt anderledes side.

Annonce

Annonce