Indlæser...

Vi kører dårligt bil på ferien

Danskernes brug af autohjælp i udlandet er rekordhøj. Vi ved slet ikke, hvad vores bil kan klare

10:13, 11. jun 2009 | Camilla Cornelius

Man skal være veludhvilet, når man kører på ferie. ellers kan det ende galt. (Foto: AP)
Man skal være veludhvilet, når man kører på ferie. ellers kan det ende galt. (Foto: AP)

Annonce

  • Tema
  • Kom billigt af sted på ski Kør selv-ferie: Kom billigt af sted på ski

Annonce

Annonce

At bruge ferien i nødsporet på en tysk autobahn med en rygende motor er nok noget, de fleste helst vil være foruden.

Men faktisk er det en kedelig oplevelse, som mange danskere kan se frem til, når sæsonen for kør-selv-ferier for alvor sætter i gang.

Danskere på bilferie i Europa tilkalder nemlig mere autohjælp end nogensinde før.

Stiger og stiger
I første halvdel af 2009 har der været 30 procent flere danskere, der har måttet tilkalde assistance i udlandet i forhold til samme periode sidste år.

SOS International, der i juli sidste år assisterede 4.500 danske bilister i udlandet, forudser, at det tal til sommer vil stige med omkring 20 procent.

- Der tegner sig et billede af en kommende højsæson, der bliver særdeles travl. Derfor har vi ansat 46 nye medarbejdere til den døgnbemandede alarmcentral, siger manager Finn Løwert fra SOS International til 24timer

Husk pauserne
Hos FDM får man hvert år henvendelser fra danskere i udlandet, der har fået problemer med bilen, og derfor vil have råd om udenlandske autoværksteder.

- Der er nogen, der begiver sig af sted uden at være klar til en så hård tur, som ferieture ofte er med fuld oppakning, bjergkørsel og høj hastighed. Det er noget helt andet end at ligge og køre frem og tilbage til og fra arbejde i det flade Danmark, siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i Teknisk Service i FDM.

Problemerne skyldes blandt andet, at mange feriebilister kører sydpå, uden at bilen har fået de nødvendige eftersyn for at være klar til den lange køretur.

Samtidig glemmer mange at holde pauser undervejs, og det kan sætte bilen på en hård prøve.

Især ved bjergkørsel, fordi de kraftige stigninger kan slide hårdt på motoren i en bil, der er tungt lastet med passagerer og bagage.

- Der er mange, der er fornuftige og får bilen ferietjekket, men der er også mange, der bare tror, at når bilen kan klare at køre til bageren hver søndag, så kan den også klare at tage turen til Gardasøen, siger Finn Løwert.

Pak bagagen korrekt
Mere end hver 10. gang, en dansker ringer til SOS’ døgnbemandede alarmcentral, er det på grund af et trafikuheld. Men der er mange ting, man kan gøre for at sikre sig bedre mod ulykker.

Blandt andet er det vigtigt, hvordan bagagen er pakket i bilen.

- Man skal huske, at jo lavere bilens tyngdepunkt er, jo sikrere er det, så det er kun de lette ting, der skal i tagboksen. Samtidig er det vigtigt, at man ikke har løse ting i bilen, for hvis ulykken sker, kan løse genstande ramme passagererne, og en colaflaske eller forbindingskassen i bagruden kan slå rigtig hårdt, når uheldet er ude, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Bedre forberedelse

Hos FDM mener man, at danskerne godt kunne være bedre forberedt, inden de tager på bilferie.

- Jeg er ret sikker på, at når det er så mange biler, det drejer sig om, så er der nogle, der kunne have været undgået. Så det er fordi, at man kører af sted med noget, der ikke er helt på toppen, siger Jørgen Jørgensen.

-----

Annonce


Annonce