Indlæser...

Luksus i luften - verdens bedste flyselskaber

En dobbelseng overstrøet med rosenblade, og kaviar i strømme. Det lyder som et besøg på luksushotel, men er blot en tur med fly

16:17, 15. jun 2009 | Camilla Cornelius

Hotte og smilende stewardesser er også et af Virgin Atlantics varemærker.(Foto:AP)
Hotte og smilende stewardesser er også et af Virgin Atlantics varemærker.(Foto:AP)

Annonce

Annonce

Annonce

Det er de færreste, der glæder sig til en lang flyvetur. I hvert fald hvis turen foregår på monkeyclass, hvor man sidder presset sammen som i en sardindåse og blot kan håbe på at ens sidemand ikke vejer 200 kg eller lugter af ost ud af munden.

Bliver du en dag træt af de horrible forhold på turistklasse - (og vinder en million i Lotto) er der hjælp at hente. Her får du verdens mest luksuriøse flyselskaber ifølge Newsweek.

Virgin Atlantic
Richard Branson ved, hvordan man skal feste. Hans flyselskab var således et af de første, der fandt ud af for alvor at kombinere en flyrejse med luksus.

De er også kendt for deres humoristiske reklamer. Se her hvordan en 'Upper Class Suite', kan redde selv den tykkeste bøsses lykke.

Så på business og 1.klasse kan man både drikke en sjus i baren, få massage og manicure. Stewardesserne er også kendt for en service ud over det sædvanlige.

I Virgin Atlantics lounges rundt omkring i verden kan man tilmed hoppe i et boblebad, eller få sat lokkerne op til narrestreger som optakt til en lang flyvetur.

Qatar Airways
Forestil dig at blive kørt direkte til flyet i den nyeste BMW. Og når du sidder i din bløde sofa på flyet med Quatar , får du serveret fois gras, kaviar -eller du kan vælge en af de andre 20 gourmetretter.

Du kan se uropæiske og arabiske kanaler direkte, og når du bliver døsig kan du putte dig den blødeste eddedunsdyne.

Emirates
Et seriøst jetsethotel i luften. I De nye private suiter på nogle af Emirates fly finder man både et sminkebord og en minibar fyldt med lækre ting. Den 23 tommer store fladskærm kan vise 600 kanaler, og man kan sidde og mæske sig i hummer imens, man glor fjernsyn.

Swiss International Airlines
Mange kvinder sværger til de ekslusive skønhedprodukter fra La Prairie. De fleste må blot drømme om de dyre produkter, der koster mere en end lavprisbillet tur retur til Paris.

Men på Swiss ' 1.klasse er produkterne til fri afbenyttelse, så man lander i et nyt land og er blevet 10 år yngre.

Quantas
Spis kaviar i spandevis. Quantas har for nylig lavet et samarbejde med den eksklusive fiskerestaurant Rockpool, som sikrer en usædvanlig fiskemenu med masser af de dyre æg.

Du kan også snuppe en cappuchino fra espressomaskinen, og en privat telefon sikrer dig kontakt til omverdenen.

Har du haft en fliyoplevelse ud over det sædvanlige? Del oplevelsen med os her:

Annonce


Annonce