Persondata politik

Hvor nøgen skal man være

Ti gode råd til sauna-oplevelser over hele verden

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

Det varer ikke længe før efterårets regn og rusk rammer os, og bagefter kommer den uendelige danske vinter. Mange søger ind i saunaens varme tryghed, måske også når de rejser udenlands.

Pas på
Men, vær nu forsigtig: der er forskel på god takt og tone i saunaen afhængigt af, hvilket land du befinder dig i. Hotels.com har testet saunaer fra hele verden og har samlet de vigtigste forskelle i Hotels.com’s guide til takt og tone i saunaen.

1.I hjemlige omgivelser (Danmark) er det mest almindelige at smide hver en trævl i saunaen, men uden for landets grænser kan dette være ilde set. På trods af, at den franske præsidentfrue Carla fik taget nogle afslørende billeder, er franskmændene ikke tilbøjelige til at være nøgne i saunaen – her skal man helst beholde sit badetøj på.

2.Tro det eller ej, i de slovenske saunaer er de faktisk endnu mere nøgne end i Danmark. Her er selv badesandaler uønskede, og alle bliver bedt om at være barfodet.

3.Kan du også finde på at se skævt til folk med et håndklæde på størrelse med en pudseklud, når du sidder i saunaen? Så forestil dig et land, hvor man slet ikke tager håndklædet med ind, nemlig Finland. Her sidder man nemlig ikke på håndklædet i saunaen eller vifter det rundt for at sprede duften af sauna.

4.En lille hyggelig samtale mens sveden drypper fra panden? I den arabiske del af verden er det en tradition at snakke sammen i ’Hamam’-saunaen. Den typiske Hamam er et sted, hvor der kommunikeres, og det er her rygter opstår og spredes.

5.Et ordsprog siger, “du kan ikke komme i lommen på en nøgen mand”. Og dette lader til at være gældende for nogle forretningsaftaler her i Norden. I de nordiske lande taler man nemlig ikke kun privat i saunaen. Det kan ligefrem være stedet, hvor man bliver vidne til en ophedet diskussion mellem medarbejder og chef eller en aftale mellem to partier. Forresten; der er endda en sauna i det finske parlament.

6.Socialt samvær i en sauna? I hvert fald ikke i Centralamerika. Særligt i Sydmexico og Guatemala, hvor folk faktisk foretrækker at have deres egen sauna.

7.Kosmopolitiske saunagæster bør huske denne regel: Jo højere temperaturen er i det land, du besøger, jo lavere er temperaturen i saunaen. For eksempel er temperaturen i de afrikanske saunaer lavere end den sædvanlige temperatur i Danmark.

8.Modsat i Rusland. For her er en temperatur op mod 115 grader faktisk almindelig. Dette kan sikkert varme forfrosne turisters hjerte. Et ekstra tip er at medbringe frosne birke-grene. Det er nemlig godt for blodcirkulationen at slå den mod kroppen.

9.I nogle lande er det helt ualmindeligt at have offentlige saunaer for både mænd og kvinder. Specielt i Nordkorea er de strikse med denne regel, hvor mænd og kvinder uden undtagelse skal svede i hver deres sauna.

10.Til gengæld er der en sauna-regel, der er ens over hele verden: Selv hvis der bliver hældt vodka eller anden spiritus over saunaen, er forfriskende drinks et absolut no-go.

God svedetur!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik