Få aflivet 10 fly-myter

18

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Frygten for at flyve skyldes ofte myter og forkerte forestillinger om, hvad der kan forårsage en katastrofe. Men i virkeligheden er det unødvendigt at bekymre sig. Det siger den tidligere SAS-pilot, Stefan G. Rasmussen.

Luftkaptajnen blev i 1991 udråbt som noget, der minder om en national helt, da han nødlandede et SAS-fly på en sneklædt eng uden for Stockholm. Alle 129 ombordværende blev reddet.

Siden har Stefan G. Rasmussen haft en karriere som tv-vært og folketingsmedlem – og han har i mange år været en eftertragtet foredragsholder.

1. Kan en tændt mobiltelefon få flyet til at falde ned?
- Nej. Ikke bare sådan. Men det er alligevel ikke en myte, jeg vil være med til at aflive. Alle elektroniske apparater udsender radiobølger, og en uheldig linjeføring eller et sammentræf af uheldige omstændigheder kan i værste fald forårsage ulykker. I den digitale verden er hele verden bygget op af nuller og 1-taller, og hvis blot ét tal ændres til det andet, kan det i værste fald være uheldsvangert.

I mobiltelefoniens barndom har jeg som pilot været udsat for, at strålingen har virket forstyrrende ind, og selvom nyere mobiltelefoner har svagere sendere end de gamle og derfor påvirker systemerne mindre end førhen, så er det ikke uden grund, at man beder folk om at holde dem slukket. En god tommelfingerregel lyder: Er du i tvivl – så er du ikke i tvivl.

2. Kan vingerne falde af i luften?
- Nej, det er meget usandsynligt. Vingerne er en konstruktiv del af flyet, og når flyet flyver, er det konstruktionsmæssigt i bedre balance, end når det står på jorden.

Vingerne kan vibrere – det betyder blot, at de er fleksible og bygget til stærk belastning. Kommer man i turbulens eller lignende, har man en meget stærk konstruktion – og jeg har aldrig hørt tale om, at vingerne er faldet af et fly. Et fly gennemgås nøje ud fra fastlagte intervaller – hvor mange starter og landinger, det har haft – hver enkelt bolt efterses.

3. Falder flyet ned, hvis lynet slår ned?
- Nej, bestemt ikke. Men lynet kan virke forstyrrende på instrumenterne, så hvis et fly bliver ramt af et lyn, vil det blive tjekket, og kompasserne efterset. Lyn lyder voldsomt for dem, der sidder inde i flyet, men metallet udenpå flyet leder lynet bagover langs flyet mod lynaflederne, som er monteret på vingerne og på halen.

Man bruger ofte udtrykket Faradays bur om flyet – en reference til den engelske fysiker Michael Faraday, der viste, at når et lyn rammer en metalgenstand, vil det kun ramme på oversiden. Under en anflyvning i Norge med en DC 9 blev vi engang en nytårsaften ramt af et ordentligt lyn, og der kunne jeg med det samme berolige passagererne og fortælle, at der ikke var nogen fare på færde.”

4. Kan flyet tippe, hvis det er forkert lastet?
- Ja, det kan det. Men fly har forskellige systemer, som tjekker, at flyet er rigtigt lastet, før det går i luften, og fejl vil så godt som altid blive registreret, længe før flyet skal lette. Det, der er vigtigt, er, at flyets tyngdepunkt holdes sådan, at der er fuld manøvredygtighed på flyets rorflader.

Men som sagt sker den slags stort set aldrig – luftfarten opererer jo med en nulfejlsstrategi: fejl er ikke tilladt.

5. Lyde fra flyet er et dårligt tegn
- Nej, overhovedet ikke. Flyet består af alle mulige dele, som hver især giver lyde. Det kan være på jorden, når lastrummene lukkes, hydraulikpumper, der sætter i gang undervejs, motorerne, når der gives enten mere eller mindre gas, eller det kan være lydene, man kan høre, når hjulene trækkes ind efter afgang og forud for landing.

Der er ingen af lydene, som er svære at forklare – og jeg ville da ønske, at man gjorde noget mere ud af at gøre det, så folk ikke var nervøse uden grund."

6. Kan flyet falde ned i et lufthul?
- Ja. Eller det vil sige – lufthuller findes ikke, men der er noget, der hedder turbulens. Og turbulens er sjældent farligt, så længe man sidder i sit sæde med sikkerhedsbæltet fastspændt. Det kan i værste fald være meget ubehageligt.

Når der er tale om alvorlig turbulens – det vil sige, når man er på grænsen til at miste kontrollen over flyet – er det ikke sjovt for nogen parter. Men piloter er trænet til at tage hånd om den slags."

7. Er det et krisetegn, når man ikke hører fra cockpittet?
- Nej, men det kan betyde, at folkene ombord ikke ved, at de også er ansat i servicesektoren. Tavshed fra cockpittet i længere tid er ganske enkelt unødvendig dårlig service. Mange passagerer, der er utrygge ved at flyve, kan blive beroliget af en stemme i højttalerne, og fra cockpittet kan man gøre meget for at berolige folk ombord ved at fortælle dem, hvad de kan forvente.

Min egen kone gennem 35 år er stadig nervøs for at flyve. Når hun spørger mig, hvad den lyd eller den rystelse var for noget, og jeg derefter forklarer det, siger hun altid: 'Det kunne de da bare have sagt'. Og det er lige netop pointen. Man kan sagtens forklare undervejs. Det er noget med at have respekt for andre mennesker.

8. Er motorbrand lig med katastrofe?
- Nej, det er det ikke. Det er altid ubehageligt med brand ombord på et fly, men der er forholdsregler, og man kan som regel slukke en brand lynhurtigt. Piloter er trænet i at håndtere tingene i den rette rækkefølge, og man vil ofte kunne fortsætte flyvningen mod bestemmelsesstedet, selvom en af motorerne bryder i brand.

9. Styrter flyet, hvis motorerne svigter under landing?
- Nej, det gør det ikke. Enhver genstand med vinger er i stand til at svæve. Jo tungere flyet er, desto længere kan det svæve.

Det tager længere tid at få et fly i højden, hvis det er tungt, end hvis det er let. Det tager tilsvarende længere tid at få det ned. Jo højere oppe, jo bedre – der er større risiko for ulykker, hvis motorerne sætter ud tættere på jorden. Men igen er det en af de ting, som piloterne er trænet i at håndtere.”

10. Kan flyet støde ind i andre fly i luften?
- Ja, det kan det i princippet. Men det er heldigvis usandsynligt. Piloten bliver via Air Traffic Controller alarmeret, hvis flyet er for tæt på et andet. Det sikres altid, at der er separation mellem flyene.

Den indbyrdes afstand mellem flyene er altid den samme. Det er dog ikke det samme, som at piloten bare kan lægge sig til at sove. Man må også kigge ud gennem vinduerne. Stort set samme princip som på motorvejen. Blot med mange flere tekniske hjælpemidler.