Indlæser...

Nemt at hacke sig til flystyrt

En amerikansk hacker har vist, hvor let det er at forårsage ulykker for passagerfly via nettet

09:46, 05. aug 2009 | Camilla Cornelius

En hacker kan nemt få fly til at styrte ned. (Foto:Mads Winther)
En hacker kan nemt få fly til at styrte ned. (Foto:Mads Winther)

Annonce

Annonce

Annonce

Nedenstående oplysninger giver ikke min flyskræk bedre betingelser.

På en konference for hackere forleden i Las Vegas, afslørede en 'sikkerheds hacker' nemlig, hvor let det er at bryde ind i det amerikanske luftfartsvæsen, Federal Aviation Administrations, computersystemer, oplyser netsiden deals.venturebeat.com.

Kuk i systemet
Hackeren, der er 'særligt optaget' af sikkerhed, Righter Kunkel, undgik ganske vist fra talerstolen direkte at demonstrere, hvor let det er, at få et fly til at falde ned, skriver rejseliv.dk

Men han viste, hvordan man kunne afbryde radiokommunikationen mellem et passagerfly og kontroltårnet, ødelægge radarbilleder, tilføje et ikke-eksisterende fly, at udgive sig selv for at være pilot og stoppe fly fra at starte fra en given lufthavn.

Ulovlige papirer
Kunkel gennemgik også processen omkring hvordan man tilegner sig falske, ulovlige identifikationspapirer. Med dem kan man tilegne sig en lægeerklæring, der erklærer én fysisk egnet til at flyve, hvorefter man får et nummer som aspirerende pilot og siden registrere sig som pilot hos luftfartsmyndighederne.

Så bliver det nemlig muligt at oprette sine egne flyveplaner og eksempelvis spamme computersystemet med fiktive flyveplaner.

Nyt system på vej
Righter Kunkel er selv pilot og siger, at hans ærinde udelukkende er at påvise sårbarheden i det amerikanske luftfartsvæsens systemer.

Og piloten må have fat i noget. For FAA har selv tidligere i år fået udarbejdet en rapport, der påviste en række svagheder. 763, for at være helt nøjagtig. FAA siger, at de allerede er i gang med at udbedre svaghederne, og at arbejdet vil fortsætte indtil februar 2010.

Næste generation af computerteknologi til brug for luftfart er i øvrigt på vej og bliver i øjeblikket testet i Alaska.

Ekstra Bladet Ferie venter på en kommentar fra Statens Luftfartsvæsen, som indtil videre ikke har vendt tilbage.

Annonce


Annonce