Indlæser...

Piloter faldt i søvn i luften

To piloter piloter kunne ikke holde sig vågne på en kun 36 minutter lang flyvetur. Ny rapport viser, at søvnunderskud og sygdom var årsagen

10:15, 05. aug 2009 | Camilla Cornelius

Annonce

Annonce

Annonce

Hændelsen med de to syvsovere skete i februar sidste år på en Go Airlines- flyvning fra Honolulu til Hilo på Hawaii. Go Airlines flyver udelukkende i Hawaii-øgruppen, hvor hovedstaden er Honolulu.

Lur på autopilot
Det amerikanske luftfartsvæsen har netop udsendt sin endelige rapport om den lidt besynderlige hændelse.

Gennem 25 minutter af den 36 minutter lange flyvetur kunne flyvelederne ikke komme i kontakt med Go Airlines.

Efter flyet var sat på autopilot, var begge piloterne nemlig faldet i søvn, og flyet fløj ca. 50 km. forbi Hilo Airport og ud over Stillehavet. Heldigvis vågnede piloterne i tide, og landede flyet med dets 43 passagerer.

Piloterne blev bagefter fyret, skriver Associated Press ifølge Take Off.

Led af søvnforstyrrelse
National Transportation Safety Board oplyser i sin rapport, at flyselskabet havde lagt tilstrækkelig mange timer ind til søvn mellem piloternes vagter.

Men undersøgelsen viste, at flyets kaptajn lider af en søvnforstyrrelse, som giver små korte stop i vejrtrækningen og dermed forårsager en afbrudt søvn og giver træthed i dagtimerne.

En medvirkende årsag til at piloterne faldt i søvn var, at de begge havde haft vagter tre dage i træk med start på arbejdet før kl. 6 om morgenen. Dermed formodes, at de ikke har fået nok dyb nattesøvn.

Annonce


Annonce