Indlæser...

Air Berlin har vokseværk

Satsningen med de nordiske lande var et hit. Det er gået så godt for flyveselskabet, at de nu har deres egen terminal på Mallorca

09:02, 24. aug 2009 | Per Kanstrup

Annonce

Air Berlin har sin egen terminal i Palmas lufthavn på Mallorca. Herfra kan du blandt andet besøge smukke Port de Söller. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Der er utrolig vækst hos lavprisselskabet Air Berlin, der i dag er Tysklands næstestørste flyselskab efter Lufthansa.

Alene i juli i år har Air Berlin forøget sit passagertal fra og til de nordiske lande med hele 75 procent i forhold til 2008.

- Vi ramte plet med at gøre de nordiske lande til et vækstmarked. Den store interesse har medført, at vi har udvidet antallet af flyvninger til to daglige fra de nordiske hovedstæder til Berlin og andre tyske destinationer, siger Mats Jacobsson, områdechef for Norden.

En af de mest populære ruter er ferieforbindelsen fra København til Palma de Mallorca, der blev åbnet i 2007. Fra Palma er det muligt at komme videre med tilslutningsfly fra Air Berlin til andre byer i blandt andet Spanien og Portugal.

Palma-terminal
Air Berlin er blevet så store på Mallorca, at selskabet har egen Terminal 4 i Palma lufthavn. Senest jeg var på Mallorca, talte jeg hele 38 Air Berlin-fly ved terminalen.

Det tror pokker. Alene denne sommer starter Air Berlin-fly mere end 370 gang om ugen fra i alt 27 europæiske lufthavne på nonstop flyvning til Mallorca.

Du kan allerede nu bestille billetter til den populære rute fra København til den kommende sommersæson 2010. Det vil være en god ide, for flere og flere flyver med Air Berlin til Mallorca.

Forståeligt. Selskabet har efter min mening den bedste service og bedste udvalg af menuer og varer af samtlige lavprisflyselskaber - også bedre end hos mange af de store luftfartsselskaber som SAS.

Annonce


Annonce