En amerikansk familie valgte at se lidt på naturen ved deres hotel på ferien i
Kenya. Men de vilde dyr kan være farlige, det oplevede familien desværre på
en tragisk måde.
- Kvinden og resten af hendes familie gik i en skov tæt på deres hotel. Her blev de angrebet af en elefant, fortæller en kenyansk politimand ifølge news.com.au.
- Kvinden og hendes datter døde på stedet, men de andre slap uskadte væk, fordi de kunne løbe i sikkerhed, forklarede han.
Flyttet til Nairobi
Tragedien skete i Mount Kenya Forest, midt i landet. Kvinden var 39 år
gammel, derudover har politiet ikke givet oplysninger om familien.
Blandt dem, der flygtede, var kvindens mand.
De to lig er blevet flyttet til Kenyas hovedstad Nairobi.
