Indlæser...

Turister rapser bizarre souvenirs

I Australien er alt, der ikke er naglet fast, i fare for at blive stjålet fra hotellerne - og kvinderne er de værste til at snuppe gratis gaver

14:14, 06. jan 2010 | Esben Christensen

Annonce

Annonce

Annonce

Der er nok ikke nogen, der opdager, hvis jeg lige låner et håndklæde med hjem.

Sådan er der mange af os, der ellers er lovlydige borgere, der tænker, når vi står og skal væk fra hotellet. Og det er selvfølgelig ikke godt, men i Australien tager gæsterne hotel-rapseriet til ekstreme højder.

Der mister hotellerne hvert år værdier for flere millioner kroner. Og det er vidt forskellige ting, mænd og kvinder går efter.

Det smukke køn snupper shampooflasker, sæbe og håndklæder. Mens hannerne rapser oplukkere, skopudse-grej, glas og ting fra minibaren. Det viser en undersøgelse blandt de australske hoteller ifølge news.com.au.

Rejer og Tv-sæt
Småtingene kan hotellerne godt se igennem fingre med, men der er nogle gæster, der forivrer sig.

- Blandt de mærkeligere ting, der er blevet taget, er tv-sæt og en gigantisk kænguru-statue, fortæller den australske hotel-talsmand, Gaynor Reid.

- En kvinde blev taget med mere end to kilo rejer fra aften-buffeten. Hun sagde, at hun tog dem med til en aften-snack. Sjovt nok stjæler folk ting uden at regne med, at vi informationerne om dem, så vi kan fange dem, siger Gaynor Reid.

Derudover bliver der stjålet morgenkåber, hårtørrer, kunst, barstole, blomster dekorationer og minikøleskabe.

Snupper du ekstra ting, hvis du sover på hotel? Er nogle ting så små, at det er i orden at tage dem med? Hvilke?

Annonce


Annonce