Indlæser...

Undgå bøder på bilferien

Indtil videre har 39 tyske byer indført miljøzoner, så husk mærkatet, hvis du ikke vil betale bøde

09:08, 09. mar 2010 | Rasmus Wind

Annonce

Flere europæiske byer har indført miljøzoner. Og der vanker slag på pengepungen, hvis man ikke husker det. (Foto: ColourboX)
Flere europæiske byer har indført miljøzoner. Og der vanker slag på pengepungen, hvis man ikke husker det. (Foto: ColourboX)

Annonce

Annonce

Adskillige større og historiske byer i Tyskland og Italien har indført miljøzoner, der enten sætter grænser for, hvornår man må køre eller kræver, at man køber et mærkat til bilen, der giver tilladelse til at køre over bygrænsen.

- Indtil videre har 39 tyske byer indført miljøzoner, hvor bilen skal have et mærkat alt efter, hvor gammel den er, og hvor meget den forurener, forklarer Frederik Valmin, der er webredaktør for FDM’s ferieservice.

- Reglerne gælder også for turister, men man kan købe mærkaterne hjemmefra, fortsætter han.

I Italien har adskillige byer også indført bil-begrænsninger for at beskytte de historiske bycentre, men det er – naturligvis fristes man til at sige – knap så velordnet som i Tyskland.

- Hver kommune har sit eget system, og det kan være vanskeligt at gennemskue reglerne, det er jo Italien, forklarer Frederik Valmin med et grin. Han fortæller, at mange danske bilturister er kommet hjem fra ferie i Italien og er blevet modtaget af en rudekuvert med en bøde for at køre i en miljøzone.

- Reglerne bliver typisk håndhævet med skilte og automatiske kameraer, men overser man skiltet, falder hammeren.

Bøden er typisk på 40 til 50 Euro

Læs mere om miljøzonerne på fdm.dk/koer-selv-ferie eller umwelt-plakette.de.

Annonce


Annonce