Hvert år pakker unge danskere rygsækken og følger rejselysten ud i den store
verden, for at blive rige på oplevelser. Men mange unge risikere at komme i
knibe, for uden at have sine forsikringer i orden, kan drømmerejsen
forvandles til et mareridt.
Ifølge en ny undersøgelse lavet af forsikringsselskabet Codan har 26 procent af de 18-29-årige hverken tegnet en årsrejseforsikring eller købt en enkeltrejseforsikring, inden de skulle ud at rejse.
Unge føler sig usårlige
Tre ud af 10 unge, der har prøvet at rejse uden forsikring fortæller i
undersøgelse, at især hensynet til pengepungen spiller ind, når de skal
bestille forsikringer, mens 36 procent var villige til at tage risikoen ved
at rejse uden forsikring.
Og den kendsgerning kommer ikke bag på Lotte Schartau, der er produktchef hos Codan Forsikring:
- Som ung føler man sig ofte usårlig, og mange lader sig nok friste til at spare forsikringen væk for at få rejsebudgettet til at strække lidt længere. Men det er bekymrende, at mange unge ikke er klar over den risiko de løber. Det er ærgerligt at få rygsækken med pung og kamera stjålet uden at have forsikringen i orden, og bliver man syg på rejsen, kan regningen nemt løbe op i flere hundrede tusinde kroner for behandling og hjemtransport, som man selv skal betale, siger hun.
Forældrene kan hjælpe de unge
Codan opfordrer forældrene til at hjælpe de unge med at få tjek på
rejseforsikringerne, inden de skal ud på den store rygsækrejse eller på
sommerferie med vennerne.
- Vi ved, at mange unge har en tendens til at fravælge eller glemme forsikringerne, når de flytter hjemmefra. Derfor kan forældrene gøre en stor forskel ved at tale forsikringerne igennem med den unge, selv om han eller hun ikke bor hjemme længere. Det handler om at få gode vaner med hjemmefra, og vi kan jo kun opfordre forældrene til også at huske at have styr på egne rejseforsikringerne, siger Lotte Schartau.
