Indlæser...

Blodsugende væggelus invaderer New York

Byen der aldrig sover? I den grad! New York er invaderet af væggelus, der som små vampyrer suger blod, når natten falder på

16:01, 04. aug 2010 | Louise Sjöström

De små vampyrer elsker menneskeblod og går først på rov, når byttet ligger i sin seng. (Foto: Finn Frandsen)
De små vampyrer elsker menneskeblod og går først på rov, når byttet ligger i sin seng. (Foto: Finn Frandsen)

Annonce

Fakta om væggelus

- Væggelus er en tæge, der bruger en snabel til at suge blod

- Kan bedst lide menneskeblod, men suger også på f.eks. kaniner, rotter og fugle

- Er på størrelse med et riskorn, men kan blive op til 1 cm lang, med en fladtrykt, rødbrun krop

- Er lyssky. Den gemmer sig i revner og sprækker om dagen, og kommer frem om aftenen for at opsøge sit bytte

- Går efter utildækkede hudpartier som hænder, arme, hals og fødder - dvs. det, der 'stikker uden for dynen'

- Bid fra væggelus er som regel røde, tætsiddende pletter, der klør og svier. Så vidt man ved, spiller væggelus ingen rolle som smittespredere

- Er især at finde i nærheden af sengesteder, på bagsiden af skabe og billeder og sprækker ved paneler og lister

- Tilholdsstederne kan i nogle tilfælde kendes på de sorte ekskrementer, tomme huder og æggeskaller, selvom der ikke i øjeblikket sidder levende væggelus

- Er du på ferie, tjek da hotelværelset, inden du pakker ud. Undersøg især sengen og sprækken mellem madrasserne grundigt, evt. med en lommelygte

- Efter overnatning på steder, hvor der har været væggelus, eller hvor der er mistanke om det, er det en god idé at gennemgå bagagen ved hjemkomsten. Tøj og andre genstande, som kan tåle det, vaskes i vaskemaskine eller fryses ned til ÷18°C i et par døgn. Ting, der ikke tåler dette, undersøges nøje, og kufferter, tasker o.lign. kan eventuelt sprøjtes med et insektmiddel

(Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium)

  • Tema
  • TV: Super Bowl-helte hjem til vild hyldest Tema: Apple: TV: Super Bowl-helte hjem til vild hyldest

Annonce

Annonce

Glem alt om, at væggelus hører til på små snuskede sidegade-hoteller med nul stjerner og ditto rengøring. Senest har en af de lækre Victoria's Secret-lingeributikker med adresse på Manhattans mondæne Upper East Side konstateret besøg af de blodsugende bæster. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De er rigtig mange steder
Ifølge eksperter er sommerens væggelus-invasion i New York den heftigste, The Big Apple nogensinde har oplevet. Og det er altså både i private lejligheder, kontorer og tøjbutikker, de små monstre hærger.

- De begynder at være rigtig mange steder, og mange folks hjem har så småt en væggelus-situation, som ekspert Jeffrey White fra bedbugcentral.com udtrykker det.

Henvendelser tyvedoblet
Hos millionbyens væggelus-hotline - ja, for sådan en har de! - er antallet af henvendelser steget fra 26.000 til 32.000 på et år, og i løbet af de seneste fem år er antallet af henvendelser tyvedoblet.

Tendensen har været, at problemet ikke rigtig var noget, man talte om i New York. Boliglejere kunne nemlig frygte en opsigelse af lejekontrakten eller regninger i tusindkroners klassen for bekæmpelse, skriver AFP, men efter at en fin mærkevarebutik og senest altså Victoria's Secret-butikken på Manhattan har konstateret uventet besøg af bæsterne, er væggelusene henover sommeren blevet det helt store tema i byen.

- Det er efterhånden svært at finde en bygning, som ikke har haft væggelus. Det er ligefrem forventet, at de har været der på et tidspunkt, siger en New York'er.

Ikke farligt - bare ulækkert
Væggelus lever af blod og foretrækker menneskeblod. De er ikke farlige - men deres bid irriterer huden, og deres 'fremgangsmåde' giver problemet en ekstra dimension:

- Det er en psykologisk ting, men det, at de bider dig, mens du sover, får folk til at flippe ud, siger væggelusbekæmper Jeremy Ecker ifølge AFP.

Annonce


Annonce