Adstadigt pløjer hjuldamperen vandet på Mariager Fjord.
sommeren igennem padler hjulene den lille damper op og ned gennem Danmarks længste fjord. En tur, der ligeledes byder på naturskønne oplevelser - for turen med hjuldamperen er helt klart en af de bedre måder at nyde den smukke fjord.
Især, når sommeren endelig slår igennem med sol fra skyfri himmel og dejlige varmegrader.
Men sørg for at være i god tid med bestilling af billetter til hjuldamperen. I sommerperioden er der rift om skibets ture, hvor mange af turene er udsolgt flere dage i forvejen.
Der er af- og påstigning flere steder langs fjorden, hvorfor hjuldamper-turen fint kan kombineres med andre af fjordens tilbud.
Eksempelvis kunne det være en tur med veteranjerbanen Mariager-Handest.
Her sættes historien tiden både 50 og 70 år tilbage, når det lille damplokomotiv trækker de klassiske træ-togvogne gennem landskabet.Ud over
Både stationsbygninger og personalets uniformer er fra tiden 1900 til 1950, og en tur med damptoget, der akkompagneres af lokomotivets rytmiske tju tju og de med jævne mellemrum udeledninger af damp, gør, at man næsten hensættes til tv-serien Matador.
Næsten forventer man, at den vrisne jernbanearbejder 'Røde' står klar med en flammende tale ved næste station.
Veteranjernbanen drives i øvrigt af en flok frivillige tog-entusiaster.
