Bystyret i Barcelona forbød allerede i 2006 gadeprostitution i byen.
Men det har ikke sat en stopper for endog meget pågående sex-tilbud til byens turister, ikke mindst i området omkring La Rambla.
Nu skifter myndighederne taktik. De har indført forordningen 'El Boletín Oficial de la Provincia'. Nu er det kunderne, der skal knaldes, men ikke af de 'selvstændig næringsdrivende'.
Det dansksprogede site radiosolymar.es skriver, at afsløres en person i at spørge efter eller forhandle en sex-ydelse på gaden, så vanker der en bøde på 1.000-1.2000 euro, mens vi runder de 10.000 kroner - nemlig 1.500 euro - hvis 'forhandlingerne' finder sted mindre end 200 meter fra en skole eller anden uddannelsesinstitution.
Sitet oplyser, at mange turister kontaktes på Ramblaen og at den aftalte forretning ofte foregår i al åbenhed i en af sidegaderne. Det er den trafik kommunen vil have stoppet.
