Med Pjevsen på langfart

Det er hårdt og vidunderligt at rejse til Thailand med sin datter på kun 22 måneder

08:18 - 07. jun. 2007 | Tekst og foto af Henrik Schou

Under tsunamien for to år siden var vi som så ofte før taget til Thailand. Planen var egentlig, at vi ville opholde os på den vestlige side af landet, men min kæreste var gravid i syvende måned, så vi lagde vægt på at være tæt på hospital, læger og i det hele taget centralt. Derfor gik turen til Koh Samui, hvor vi også kendte et lækkert sted.

Det er højst tænkeligt, at denne beslutning reddede vores liv. Den store flodbølge lagde enorme områder øde hen, herunder også de steder, hvor vi ville have boet. Lille Luna blev livredder – uden at vide det.

Lige så fedt på Læsø
Man behøver måske ikke at tage så langt væk, når børnene ikke er ældre. Men det kunne ikke gå for langsomt med at komme tilbage til Thailand, synes vi. At møde den spændende kultur, den fantastiske lokalbefolkning, der som buddhister gør alt, hvad de kan for at være gode mod alt og alle. De lokale elsker børn, og de vil røre og hilse på hele tiden.

Vi havde en hel måned sammen. Den tid, man gerne vil have sammen til hverdag, den har man så nu. Antallet af timer til daglig med Luna. Uforglemmeligt for alle – som penge i banken til den høje rente. Se dem vokse op og være der for dem.

Før vi fik bil
Sang Marguerite Viby engang. Jeg sammenligner ofte den sang med vores liv, der også kan deles op i før og efter Luna kom til verden. I forhold til vores rejser så har det også betydet meget. Hun er ikke blevet to år endnu, men har da været i fire lande allerede og skal gerne nå mange, mange flere. Vi har et stærkt ønske om, at hun skal vokse op og være fordomsfri og have mødt så mange folkeslag som muligt.

Men for få år siden kørte vi rundt på motorcykel og i jeep på små øer, i bjerge og alle de skøre steder, vi kunne finde. Nu går vi ikke længere, end babyalarmen rækker. Det skal man vænne sig til.

Pludselig er vores aften anderledes. Ingen ture på barer, ligge og flyde nede på stranden og nusse med hinanden – uden babyalarmen ved siden af skruet godt op. Nu spiller vi yatzy, løser krydsord og laver ting, man normalt ikke gør hjemme. Og får talt sammen.

Sidde på skødet i ti timer
Er man under den magiske grænse på to år, har man ikke sit eget flysæde. Vi benyttede os af det og tog af sted, lige før Luna havde sin anden fødselsdag.

Husk en skiftetaske med bleer og skiftetøj, vådservietter og evt. babymad – også skiftetøj til den voksne, hvis uheldet er ude. Og det var det på vejen hjem, hvor Luna valgte at dele indholdet i maven med personalet i flyet. Der er heldigvis puslebord på toiletterne.

Vær opmærksom på, at der kan opstå tryk i ørerne ved flyets start og landing. Her havde vi stor glæde af slikkepinde, der kræver, at man gaber højt, og er med til at udligne trykket – og varer længe.

Påklædningen i flyet er også vigtig at huske på, for der kan både være træk og overraskende koldt. Inden man lander i et varmt land, kan det være klogt at skifte tøj på børnene.

Husk specielt på de længere flyrejser at drikke meget væske i flyet. Luften i flyet kan være meget tør.

Flyselskaberne sørger for, at børnene får mad først, og man kan på forhånd bestille speciel mad, hvis man ønsker det. Der uddeles også gaver, der er guld værd. Klistermærker, malebøger og andet godt, det fordriver tiden. Dyne/tøjdyr, der lugter af hjem, gør det også lettere at føle sig tryg.

Og på lange ture skal man ud at gå en gang imellem. Ud og få blodomløbet i gang.

Rejsetips
Høflighed er en dyd. Respekt for Buddha. Skoene af, inden du går ind hos folk, så kommer du langt.

Leje af bil med barnesæde skal foregå gennem de store selskaber. Normale udlejere har jeeps, hvor der er to eller fire sæder. Ingen airbags eller andet moderne. Kun selen og håbet på det bedste. Generelt køres pænt om dagen. Om aftenen kører folk stive, og her sker en del ulykker. Fulde folk glemmer også, at man kører i den ’forkerte side’. Det koster asfalt-eksem hos mange turister hvert år.

Thaimassage på stranden koster 300 baht (45 kroner).

På de lokale markeder oplever man virkelig Thailand. Her mødes de lokale og spiser, handler, hygger, og der sælges alt fra indvolde fra grise til eksotiske frugter. De ligger lidt væk, så man skal vide, hvor de er. Men det er værd at køre efter.

Kopipolitiet brænder varerne og hælder maling ud over dem, hørte vi, så de er på udkig. Som på Strøget i Kbh. med gadespillerne er der udkigsposter ude. De dyre kopiting har man kun på fotos, og så sendes et bud af sted. Det har ændret sig meget de senere år.

Men man kan mærke, at de er ovenpå, de er ikke som tidligere klar til at gå langt ned. Der skal nok komme en anden og bide på, tænker de.

Små sedler er bedst i forhandlingerne, når der pruttes om prisen. Også gode til drikkepengene, der jo ofte udgør betydelig del af de ansattes løn. Der pruttes om priserne alle vegne. Regnemaskinen kommer frem. ’How much you give me?’

Madhygiejnen halter måske lidt efter, men servicen er i TOP!

Internet og telefoni – mobil 16 kr. ved alle tre udbydere. Ssm tre kroner, altid gratis at modtage. Langt billigere at bruge overseas call til 20 baht/min. Eller købe taletidskort.

Alle os blegfede hvide ligger og steger som bacon i solen, men de lokale går med paraply og bruger cremer og pudder for at se mest muligt hvide ud. Et paradoks – alle deres reklamer er med lyse kvinder. Vi vil bare gerne have solskoldning og blæser på hudcancer, så længe vi er brune ved hjemkomsten.

Buddha ofte afbilledet som en tyk mand. Det er der ikke noget at sige til, da alle buddhister med respekt for sig selv hver dag stiller mad (brød og vand) frem til ham i deres eget lille ’hustempel’. På specielle dage, som er optegnet i alle kalendere, får han også rigtig thaimad stillet frem.