Persondata politik

Rejs selv på vikinge-togt

Hotelportal viser dig, hvordan du kan tage tidsmaskinen 1000 år tilbage ved at besøge 10 udsøgte rejsemål med minder fra vikingetiden

  • Forskellige former for vikinge-begivenheder med vellignende kostumer er populære. Her er vi til Vikingemarked i Ishøj ved København. (Foto: Finn Frandsen)
« Forrige
Forskellige former for vikinge-begivenheder med vellignende kostumer er populære. Her er vi til Vikingemarked i Ishøj ved København. (Foto: Finn Frandsen)
1 af 3
Næste »

Mest læste i Ferie

Hent flere
 

For mere end 1200 år siden påbegyndte vikingerne deres berømte togter rundt om i Vesteuropa og England.

Igennem flere hundrede år spredte vores forfædre skræk og rædsel overalt, hvor de kom frem. Selv i vores tid er Danmark af udlændinge bedre kendt for vikingernes blodige færd end for vores nutidige kultur.

Hotels.com har sammensat en guide til 10 gode rejsemål i kronologisk rækkefølge. Her vi du få fremragende mulighed for at følge i vikingernes fodspor.

1. Lindisfarne, Nordøstengland - år 793:
Vikinger plyndrer Lindisfarne Kloster på Holy Island. Dette overfald bliver betragtet som det første rigtige vikingetogt. Den lille ø et besøg værd med den smukke natur og mange historiske steder på øen. Ved et besøg på Holy Island anbefaler Hotels.com det 3-stjernede Mansergh House - en bed & breakfast placeret i et originalt georgiansk hus fra midten af 1700-tallet.

2. Dublin, Irland - år 795:
To år senere går vikinger til angreb på Irland for at få fingre i landets kristne rigdomme. Efterhånden begynder vikingerne at bosætte sig. Blandt andet Wicklow, Wexford, Limerick og ikke mindst Dublin grundlægges af vikingerne. Et oplagt sted at bo, hvis man vil gå i deres fodspor, er det hippe 4-stjernede Hotel Morrison i hjertet af Dublin. Smukke kirker, som fx ’Christ Church Cathedral’, skønne parker og det festlige ’Temple Bar’-område gør byen et besøg værd

3. Kirkwall, Orkney-øerne, Skotland - år 800:
Vikingernes togter går til Skotland, hvor de først går i land på Shetlands- og Orkney-øerne. Mange slår sig ned langs kysten, hvor de ernærer sig som fiskere og jordbrugere. Fra Albert Hotel i Kirkwall’s centrum er det nemt at tage på dagudflugter til Orkneys andre øer, for at se de mange historiske ruiner og den smukke natur.

4. Friesland, Holland - år 810:
Togterne fortsætter til Holland, hvor vikingerne angriber den nordlige provins Friesland som et led i konfrontationen med Karl den Stores Frankerrige. Friesland ligger ud mod den store, inddæmmede sø Ijsselmeer, og ud over de mange små, charmerende byer består området af masser af vandveje og søer. Man kan f.eks. bo på det hyggelige 4-stjernede hotel Golden Tulip ressort Noordsee nær ved Nes-stranden.

5. Tórshavn, Færøerne - år 825:
Vikingerne drager på togt til Færøerne. Inden deres ankomst har kun nogle få irske munke levet her som eneboere. Vikingerne befolker hurtigt flere af øerne, og de opretter deres eget parlament. Tórshavn er et godt udgangspunkt for et besøg, da man herfra nemt kan besøge de øvrige øer. Hotels.com anbefaler at bo på det 4-stjernede Hotel Foroyar, som er bygget, så det falder i et med naturen - med græs på taget og lave enkle bygninger.

6. Bordeaux, Frankrig - første halvdel af 800-tallet:
Vikingerne plyndrer i og massakrerer i Bourdeux, Perigeux, Limoges, Angouleme såvel som i Toulouse. Men ofte bliver de slået tilbage af Frankerrigets kystværn. I 845 lykkes det vikingerne at bosætte sig i Aquitanien i Sydfrankrig. Det er oplagt at rejse til Bourdeux, hvor det hyggelige 3-stjernede hotel Best Western Royal Saint Jean anbefales. Landskabet i Sydvestfrankrig byder på strand og hav, og også på søer, skove og vinmarker, og regionens gourmetkøkken har kulinariske højdepunkter som foie gras og trøfler.

7. Pisa, Italien - år 844:
Erobrerne gør deres indtog i Spanien og indtager f.eks. Sevilla. På et storstilet togt når de også til Nordafrika, Rhonedalen og også Italien, hvor de plyndrer Pisa. Selv om byen er verdenskendt for sit skæve tårn, er her mange andre attraktioner, der stort set alle ligger i gåafstand fra det 3-stjernede Hotel Santa Croce in Fossabanda. Byen er fyldt med smukke gamle gotiske og romanske bygningsværker. Langs Arno-floden ligger hyggelige barer og restauranter, og den lille kirke Santa Maria di Spina fra 1230 bør også beundres.

8. Reykjavik, Island - år 870:
Vinkingerne slår sig ned på Island, som bliver et vigtigt knudepunkt for mange af de efterfølgende togter. I løbet af et halvt århundrede strømmer flere end 60.000 vikinger til lavaøen for at bosætte sig. Islands natur er helt enestående med store åbne vidder, aktive vulkaner og varme kilder. Hotels.com anbefaler at bo på det firstjernede lejlighedshotel Room with a view i Reykjavik, der har en fantastisk udsigt over byen og vandet.

9. York, England - år 878:
Store dele af England kommer under vikingernes styre ved en aftale mellem en dansk konge og kongen af Wessex. F.eks. lå York lå i det danske område - Danelagen. York hed oprindeligt Enforwic, men vikingerne ændrede navnet til Jorvík – heraf det nuværende York. Byen er brolagt med historie, skønhed og variation - noget man mærker, hvis man bor på det 3-stjernede Churchill Hotel. Blandt seværdighederne finder du den imponerende domkirke York Minster og The Castle Museum med de perfekt genskabte viktorianske gademiljøer.

10. Corner Brook, Newfoundland, Canada - år 982:
Vikingen Erik den Røde rejser fra Island til Grønland. Fra Grønland rejser vikingerne videre, og det er således ikke Columbus, som først opdager Amerika. I år 1000 lander Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, på Amerikas kyst i det, som vikingerne kalder for Vinland. Ud over Vinland, som nu er Newfoundland, går vikingerne også i land ved Markland, som nu er den canadiske Labrador-kyst. Besøg f.eks. den billedskønne by Corner Brook og bo på Glynmill Inn, som er indrettet i gammel engelsk stil.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik