Sanselighedens Portugal

Ved et tilfælde blev et restaurnt besøg til en fantastisk oplevelse. Det er en af de mange gode ting ved det sanselige land, Portugal

Lige op ad Lissabon by former Estoril-kysten sig og fortsætter rundt om Cabo da Roca, der er europæisk fastlands vestligste punkt, og som med Atlanterhavet brusende om klipperne kombinerer rå natur med tilbagelænet luksus.
Lige op ad Lissabon by former Estoril-kysten sig og fortsætter rundt om Cabo da Roca, der er europæisk fastlands vestligste punkt, og som med Atlanterhavet brusende om klipperne kombinerer rå natur med tilbagelænet luksus.

Små, kringlede gader i et ustruktureret system forbundet med gyder, korridorer og trapper. Sammen med gamle, hvinende, gule sporvogne er de små gader med afgrundsdybe hældninger med til at stimulere sanserne

Portugiserne kan noget med sanserne, og det oplever jeg nu med al tydelighed indenfor i den lille fado-restaurant Dragao de Alfama, hvor et lille orkester på to mand og en pensioneret operasanger fylder restauranten med tæt melankoli fra sange om ulykkelig kærlighed.

Operasangeren er en rank, høj, ældre mand, der med fingrene roterende foran sig højtideligt byder velkommen på portugisisk. Lidt efter sænkes lyset i restauranten. Et lokale, der ikke er større end en dagligstue. Kun et rødligt skær fra nogle små væglamper får lov at give lys til fado-restaurantens charmerende indretning.

Intensitet og nerve
Jeg lægger kniv og gaffel og ser op mod den højtidelige mand i jakkesættet, som med myndig stemme har fået alle gæsters opmærksomhed. Øjeblikket efter bryder han ud i solo, og med en intens stemme fylder han lokalet med en sang om ulykkelig kærlighed.

De to musikanter river ihærdigt i de specielle fado-guitarer, og sammen med den gamle operasanger emmer lokalet af kærlighed, intensitet og nerve.

Kald mig bare romantiker og alt mulig andet grimt, men det er en stærkt bevægende oplevelse at opleve fado-musikkens magi og styrke. Specielt i dette rørende, uprætentiøse miljø med portugisiske klinker på gulvet og små, fine portræt-billeder af sangere og musikere på væggene. Det ene foto viser en nydelig ung mand, som jeg genkender som ham, der nu står for enden af lokalet og synger for os, omkring 40 år efter at fotoet blev taget. Nu står han så her og synger med rank ryg og gammelmands-bevægelser for 20 gæster og en turist.

Dyrt, nej, slet ikke. Det blev 150 kroner for en kæmpe lergryde spækket med store lunser kød, indmad, pølse, kartofler, grøntsager og spændende krydderier. En herlig suppe og godt brød samt et kæmpe fad frisk salat med alt godt fra køkkenhaven. Med i prisen fulgte oven i købet en hel flaske portugisisk rødvin og kaffe.

Med sporvogn
Lissabon by er utvivlsomt en af Europas mest charmerende hovedstæder uden horder af turiststrømme. Den bærer en ægthed, som er med til at placere byen fuldt på linje med de store konkurrenter på det europæiske kort.

Lissabon har selvfølgelig alt det, en storby skal have af teatre, museer, skulpturer og monumenter, og vi vil derfor ikke trætte læserne med kedelige opremsninger af seværdigheder. De står alle sammen i turistbrochuren og skal naturligvis vælges efter lyst og interesse. En måde at se Lissabon sådan lidt fra oven på er ved at køre med sporvogn nr. 28 fra centrum til borgen Sao Jorge, hvor der er en storslået udsigt over byen. Det er også, her at den berømte Saint Anthony-helgenkirke ligger. Saint Anthony, som er Lissabon bys helgen, giver afsæt i en årlig byfestival i dagene omkring 13. juni, hvor hele byen fester igennem.

Den største plads
Selve turen i sporvognen gennem byens kringlede gader er dybt charmerende. Jævnligt må chaufføren standse, og man kan opleve, at han ligefrem må bakke tilbage af sporet, fordi der ikke er plads til passage, når en modkørende sporvogn eller bus skal forbi. Stig på sporvogn nummer 28 lige bagved Commercio-pladsen, der i øvrigt er den største plads i Europa.

Går man til højre fra Commercio-pladsen, kommer man til Alfama-distriktet med de små, kringlede gader, trapper og afsatser, og det er her, man møder hele fado-kulturen og fado-restauranterne med den melankolske musik.

1 af 3 Lige op ad Lissabon by former Estoril-kysten sig og fortsætter rundt om Cabo da Roca, der er europæisk fastlands vestligste punkt, og som med Atlanterhavet brusende om klipperne kombinerer rå natur med tilbagelænet luksus.
2 af 3 Lissabon bør opleves fra en sporvogn. De er gamle og bevæger sig knagende og hvinende gennem byens små, kringlede gader.
3 af 3 I en restaurant i det gamle Alfama-kvarter i Lissabon spiller lokale musikere den intense fado-musik om ulykkelig kærlighed.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen