Persondata politik

Fra Bazar til Hugo Boss

 
Istanbul er født som en stor, larmende basar. Der findes adskillige handelsområder med små butikker og boder holdt i gammel stil, og de er ofte centreret omkring de områder, hvor turister kommer.

Når du besøger den blå moske i det centrale område Sultanahmet, så hold til højre ved udgangen eller følg de lidt hjemmelavede skilte. Kom ved middagstid, og den gamle gade er din.

Tæpper Leder du efter ægte tæpper, så prøv Onur tæpper på Mimar Mehmet Aga Caddesi 13-15 i Sultanahmet.

Bazar Den store overdækkede basar, kaldet Grand Bazar eller på tyrkisk Kapaliçarþi, er en af verdens største, og du farer let vild i de over 50 smukke og forskellige gader med 6000 butikker.

De bedste varer er keramik, smykker, ikoner, snabelsko, messing-lamper og små brugsvarer i jern samt silke og bomuldstæpper.

Basaren ligger i Beyazit nær området Sultanahmet. En taxa er det letteste.

Hvis du ikke fik det hele med hjem, kan du gøre ekstra køb i basaren på grandbazaarturkey.com.

Den duftende og meget overvældende krydderbasar ligger ved Galatabroen ved Eminönü.

Mærkevarer Skal det være Boss og Prada, så kør til Istinye Park. Shoppingcentret har 300 butikker med luksusvarer. Adressen er Istinye Bayiri Caddesi 34460, og en taxa derud er det letteste.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik