Du skal vel videre til Borneo? Ellers har du ikke set det bedste af Malaysia,
sagde min chauffør til mig under et besøg på paradisøen Langkawi.
Han var selv fra den malaysiske del af verdens tredjestørste ø, Borneo, og
underholdt mig konstant om alt det og mere til, Borneo har at byde på.
Jeg nåede aldrig til Borneo. Men øen eller landet har altid har stået for mig
som noget forjættende, siden jeg som ung i biffen så en rejsefilm med den
gamle eventyrer og globetrotter Jørgen Bitschs besøg hos hovedjægerne.
Som læser får du nu mulighed for at opleve et ægte jungleeventyr med bl.a. to
overnatninger i hovedjægernes langhuse på Borneo med Ekstra Bladet Ferie i
samarbejde med Hannibal & Marco Polo.
13 dage fra 27. september til 9. oktober 2008 til en pris af 17.700 kr. pr.
person til malaysisk Borneo inkluderer to dage i fascinerende Singapore med
alle dine rejsedrømme om drømmerejsen opfyldt.
Hovedjægerne
I lange, smalle både sejler vi op ad floden og dybt ind i junglen til
landsbyen Nanga Sumpa. Her lever efterkommerne af de engang så frygtede
hovedjægere. I dag tager de heldigvis kun turisternes penge.
Vi tilbringer et par spændende dage i selskab med ibanfolket, går på opdagelse
i regnskoven og overnatter i stammens gæstehus – Ulu Ai-langhuset.
Videre til nye eventyr i Semangoh med turens absolutte højdepunkt, de truede
orangutanger, når de i reservatet kommer ned fra træerne for at hente deres
madpakke (frugter).
Jeg har hørt fra danskere, som har været i Semangoh, at de kun fik et glimt af
orangutangerne. Andre fortæller, at de i flere timer oplevede, hvordan
hunnerne eksempelvis stolt viste deres unger frem.
’Skovens mennesker’
Vi har tilpasset ankomsten til disse store menneskeaber, så vi kommer til at
opleve eftermiddagsfodringen, hvor både store og små ’mennesker fra skoven’
henter deres friske, udlagte frugter.
Bako National Park står for opdagelse i regnskoven, et af de bedste steder på
Borneo til at observere det rige dyreliv i dets naturlige omgivelser.
Parken er også beboet af den sjældne røde næseabe med den sjove tud, som er
så nysgerrig, at vi forhåbentlig får mere end et glimt.
Kødædende planter, vidunderlige vilde orkidéer, farverige fugle,
næsehornsfuglen, skrigende løveaber og de ejendommelige, sky skæggrise
bliver andre oplevelser i Nationalparken.
Vandfaldet Enseluai
Langbåd op af floden til det sceniske Enseluai-vandfald, hvor vi bader i
kaskader af vand og prøver kræfter med den lokale fiskeriteknik under
kyndig introduktion af eksperter.
De sidste dage tilbringer vi på Damai-stranden ved Det Sydkinesiske Hav med
god tid til at slappe af på egen hånd og reflektere over læserrejsens mange
højdepunkter.
Der er ikke noget at betænke sig på. Tilmeld dig omgående læserrejsen hos
Hannibal & Marco Polo på telefon 33 76 67 00 i København eller i Århus
på telefon 86 76 00 99. Du kan også booke via e-mail: hannibal@marcopolo.dk
Læs mere om læserrejsen i artiklen 'En uforglemmelig rejse' øverst.
