Beruset par i kæmpe skænderi på fly: Måtte bindes fast til sædet

Bevæbnet politi stod klar til at tage imod parret, da flyet landede i lufthavnen i Heathrow

Et beruset par blev så irriterede på hinanden om bord på et fly til Heathrow, at de lod næverne snakke. Foto: Colourbox
Et beruset par blev så irriterede på hinanden om bord på et fly til Heathrow, at de lod næverne snakke. Foto: Colourbox

Man kan hurtigt få nok af hinanden, når man har spenderet en uge eller to sammen på ferien. Men det eskalerede alligevel til et alt for højt niveau af irritation for et engelsk ægtepar, der tirsdag fløj med British Airways fra Los Angeles til Heathrow.

Parret, der er i starten af 30'erne, gik angiveligt så meget amok verbalt og fysisk, at flypersonalet måtte binde dem fast til sædet.

Det skriver The Sun, som har snakket med en unavngiven kilde, der er ansat i den engelske lufthavn.

- Parret var på vej hjem fra ferie og var godt tanket op (påvirket af alkohol, red.). De begyndte med at råbe ad hinanden, men meget hurtigt eskalerede det. Det var skræmmende for de øvrige passagerer samt flypersonalet at opleve denne vanvittige opførsel. De var meget nervøse, da de landede i England.

Da flypersonalet havde fået fastspændt ægteparret, tilkaldte de politiet, som stod klar ved Terminal 5 i Heathrow til at tage imod manden og konen, som ifølge The Sun's kilder var dækket af blå mærker på nakken og halsen.

Se også: 'Oh shit': De værste flykatastrofer gennem tiden

Kunne tage hjem sammen fra lufthavnen
Ifølge det britiske politi, Scotland Yard, var det dog nok med en advarsel til parret, som forhåbentlig var kølnet lidt ned, inden de tog hjem fra lufthavnen sammen.

- Politiet blev tilkaldt til Terminal 5 i Heathrow lufthavn klokken 07.43 tirsdag den 13. september på grund af en forstyrrelse under en flytur. Betjente stod klar at snakke med de to passagerer, da British Airways-flyet landede fra Los Angeles klokken 10.10. Ingen af dem blev anholdt, lyder det i en officiel udtalelse fra Scotland Yard.

Se også: SAS serverede muggen kage: 'Det er grotesk!'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen