Bo som en (narko)baron: Pablo Escobars hjem er nu et luksushotel

Det koster mere end 4.000 kroner at bo en enkelt nat i den colombianske narkoboss' tidligere hjem

Pablo Escobars tidligere hjem er blevet lavet om til et luksushotel med 35 værelser. Foto: Polfoto
Pablo Escobars tidligere hjem er blevet lavet om til et luksushotel med 35 værelser. Foto: Polfoto

I 1980'erne kontrollerede Pablo Escobar og det berømte Medellín-kartel, som er verdenskendt for sin brutalitet, mere end 80 procent af den kokain, der blev sendt til USA.

Indtjeningerne gjorde Pablo Escobar til en af verdens rigeste mennesker i perioden, hvilket den hårdkogte colombianske narkobaron blandt andet udnyttede til at købe et yderst luksuriøst hjem i Tulum i Mexico.

Hjemmet har dog stået tomt, siden Pablo Escobar døde dagen efter sin 44-års fødselsdag i 1993, men nu har kunsthandleren Lio Lamca renoveret hjemmet og lavet det om til et hotel ved navn Casa Malca.

Det skriver The Sun.

✨And so the adventure begins ... ✨ #CasaMalcaMagic #CasaMalca #Tulum

Et opslag delt af Casa Malca Tulum (@casamalca) den

For cirka 670 dollar (cirka 4.300 kroner) pr. nat kan gæster spendere en nat i den tidligere narkobarons yderst ekstravagante tidligere hjem.

Ifølge lokale byggede Pablo Escobar huset i 1980'erne. Det ligger lige ved siden af en lang række private strande, og der er både dampbad, pool og tagterasse på hotellet, som har 35 værelser.

May your weekend be as magical as this sunrise ✨ #Goals #WeekendVibes #CasaMalcaMagic #CasaMalca #Tulum

Et opslag delt af Casa Malca Tulum (@casamalca) den

Ferie - 7. jun. 2017 - kl. 14:54 Vanvittigt pengeforbrug: Så meget kostede Kim Kardashians seneste ferie

Blev dræbt af politiet
Lio Lamca så ejendommen for første gang i 2003 og begyndte at renovere det i 2012, skriver The Sun.

- Jeg synes, det var helt sindssygt. Jeg troede ikke på, at der i denne verden stadig kunne være en grund som denne, som ikke var blevet overtaget af en stor virksomhed, har Lio Lamca tidligere udtalt til Cool Hunting.

Room 19 ⠀ #casamalca #casamalcamagic @kennyscharf ⠀ ⠀

Et opslag delt af Casa Malca Tulum (@casamalca) den

Den colombianske narkoboss rangerer oftest øverst på listen over verdens mest hårdkogte kriminelle. Hans historie bliver i øjeblikket fortalt gennem Netflix-serien Narcos, som kører på 2.sæson.

Pablo Escobars kriminelle liv betød, at han ofte var på flugt fra fjender eller myndigheder, og det var da også politiet, som fik bugt med ham, da de dræbte ham i en skudveksling d. 2 december 1993.

Tilbage stod Escobars hustru, Maria Victoria Henao, og deres to børn Juan Pablo og Manuela. Familien flygtede ud af landet og rejste rundt i et år, inden de fik asyl i Argentina. Juan Pablo har sidenhen ændret navn til  Sebastian Marroquin.

Den nu afdøde Pablo Escobar i 1970 med sin søn, Juan Pablo, som i dag har skiftet navn til Sebastian Marroquin. Foto: Cine Colombia/Courtesy Everett Collection
Den nu afdøde Pablo Escobar i 1970 med sin søn, Juan Pablo, som i dag har skiftet navn til Sebastian Marroquin. Foto: Cine Colombia/Courtesy Everett Collection

Den danske model Nina Agdal boede på Casa Malca, da denne pikante video blev optaget tidligere på året (Video: Sports Illustrated):

00:42
 

Se også: Besøg et af verdens mest radioaktive steder: Nyt hostel i Tjernobyl

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen