Brændstof fossede ud af kæmpe hul i flyet: 'Alt ser fint ud'

Et par filmede brændstoffet, der flød ud af flyet i store mængder, mens de kæmpede for at få flypersonalet til at kigge ud af vinduet

Flyet var på vej til at lette, da et nygift par heldigvis så, at brændstoffet på flyet fossede ud. Foto: Rachel Brumfield/Twitter
Flyet var på vej til at lette, da et nygift par heldigvis så, at brændstoffet på flyet fossede ud. Foto: Rachel Brumfield/Twitter

Et nygift par fik hjerterne helt op i halsen, da de kort før afgang på et fly fra Newark til Venedig tirsdag kiggede ud af flyvinduet og så, en hel enorm mængde brændstof fosse ud af et hul i siden på flyet. Det skriver New York Post.

Og hvis selve synet ikke var nok til at få det til at løbe koldt ned af ryggen på parret, så må man sige, at flypersonalet på United Airlines-flyet formåede at gøre parret endnu mere chokerede.

Da Rachel og Mike Brumfield forsøgte at fortælle en stewardesse om det lækkende brændstof, blev de nemlig råbt ad med beskeden om at sætte sig ned igen, fordi flyet var på vej til at lette, og at alt så helt fint ud.

'Aldrig set før'
Til sidst lykkedes det dog parret at få flypersonalet til at kigge ud af vinduet, hvor de med egne øjne kunne se, at alt ikke ligefrem 'så fint ud'.

Motoren på flyet blev slukket, brandvæsenet blev tilkaldt og derefter fik tonen fra flypersonalet en anden lyd, fortæller Rachel Brumfield, som sammen med sin mand blev inviteret ind i cokpittet, hvor de fik champagne og viste deres video til piloterne:

- De kiggede på videoen, og derefter så de på hinanden og sagde, at de aldrig havde set noget lignende, siger Rachel til New York Post.

Efterfølgende blev parret angiveligt bedt om, at 'være søde' over for flyselskabet på de sociale medier, men derefter var der ikke meget hjælp at hente fra flyselskabet for det nygifte par, som var på vej på bryllypsrejse.

Se også: Ryanair under mistanke: Snyder de med sædetildelingen?

'Flyver aldig med United Airlines igen'
Ifølge Rachel Brumfield skulle parret med et krydstogtsskib fra Venedig torsdag eftermiddag lokal tid. Heldigvis lykkedes det dem at få plads på et fly med afgang onsdag aften, men da de kun havde fået en rabatkupon til mad af United Airlines, havde parret ikke et sted at sove natten over.

- Jeg vil aldrig flyve med United igen. Alle deres ansatte var forfærdelige, siger Rachel, som dog endte med at få en rabatkupon til et hotel af en af de andre passagerer på det aflyste fly, fordi de alle var så taknemmelige for, at parret havde spottet det lækkende brændstof.

- Alle de andre blev ved med at takke os, siger hun til New York Post.

Se også: Gæster overskidt i forlystelsespark

Flyselskabet har selv nægtet at kommentere parrets forklaring om hændelsen og har i stedet blot givet en overordnet udtalelse:

- Kort før afgang på United fra Newark til Venedig forleden måtte flyet returnere til gaten på grund af læk af brædstof. Flyet blev senere aflyst. Vi beklager for ulejligheden til vores kunder. Vores ansatte hjalp efterfølgende kunderne med hotelindkvarteringer natten over og arbejder på at hjælpe dem videre til Venedig hurtigst muligt, udtalte United Airlines' talsmand, Jonathan Guerin.

Se også: Vildt sammenstød: Fly smadrer ind i kæmpe alligator under landing

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen